Artikel top billede

Facebook har sat kursen: Vil være et rigtigt softwarefirma

Facebook forsøger at lægge ungdommens kådhed bag sig. Nu vil selskabet være et rigtigt og modent software-firma med eget udvikler-økosystem.

Facebook har kursen sat mod at blive et software-firma, der i stil med andre store software-selskaber står i centrum af et stort økosystem med tredjeparts-udviklere og andre, som bidrager til og tjener penge på selskabets univers.

Udviklingen har fået ekstra fart på med den nylige afholdelse af udvikler-konferencen F8.

Her løftede Facebook sløret for en række nye udvikler-rettede værktøjer, som tredjeparts-udviklere kan anvende til at bygge, videre-udvikle og monitorere deres apps.

Hensigten er at udvide omfanget af de services, som brugerne i dag kan udnytte via Facebook - ikke mindst til annoncering og forskellige former for analyse.

"Vi har fokuseret på at bygge en stabil mobil-platform," lød det blandt andet fra topchef Mark Zuckerberg på udvikler-konferencen.

Han lovede desuden, at Facebook fremover vil rette alle større bugs i løbet af 48 timer, hvilket skal sikre, at udviklerne trygt og sikkert kan bygge apps overn på Facebooks grundstamme.

Nyt mantra

For at understrege det nye og knap så ungdommelige fokus jokede Mark Zuckerberg også med, at Facebook burde få et nyt mantra.

Det har tidligere været "Move fast and break things," men Zuckerberg foreslog, at det i stedet skulle være "Move fast with stable infra."

Med andre ord: Facebook arbejder på at lægge ungdommens kådhed og vilde succes-ridt bag sig og i stedet etablere en ny stil som modent og seriøst software-selskab, som partnere og udvikler-firmaer kan anvende som springbræt til at tjene store penge.

Meget tyder på, at der er store muligheder. I hvert fald har Facebook allerede haft pæn succes med at få brugerne til at downloade andre selskabers mobil-apps ved at fremvise links i brugernes Facebook-streams.

Det er noget, som man holder øje med i udvikler-verdenen, hvor intet kan pirre interessen for en ny platform som muligheden for at øge salget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere