Artikel top billede

(Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Afslørende opgørelse: Sådan rammer phishing danskerne

I Danmark går phishing-folkene direkte efter kontanterne. Det er anderledes end i resten af verden.

Det er de danske finansinstitutioner, der står hårdest for skud i phishing-kampagner.

Måske ikke så underligt taget i betragtning af, at det er i forbindelse med banker og andre pengeadministratorer, der kan fiskes efter meget følsomme data, der kan give adgang til danskernes digitale pengepunge.

Informationerne kan man finde i sikkerhedsfirmaet Kasperskys seneste sikkerhedsrapport: Financial cyber threats in 2013.

Her kan man blandt andet finde geografiske optegnelser over, hvor phishing rammer, og hvilke typer virksomheder og instruktioner, der bruges som fluepapir.

Ser man ud over hele kloden, er det de sociale netværk, som står mest for skud.

35 procent af alle phishing-forsøg går gennem Facebook og lignende tjenester.

Men globalt er bankerne også godt med. 32 procent af alle phishing-angreb var i 2013 rettet mod finansielle institutioner, kan man læse i rapporten.

Ser man alene på andelen af finansiel phishing, tegner bankerne sig for 70 procent.

I Danmark går man efter bankerne

I kongeriget er tallene lidt anderledes fordelt end på verdensplan.

Bankerne er nemlig den absolutte topscorer hos de it-kriminelle.

Næsten halvdelen af alle angreb, helt præcist 43,5 procent, er således rettet mod den finansielle sektor.

De sociale medier kommer ind på andenpladsen med små 24 procent, mens blogs tager bronzemedaljen med 10 procent.

Phishing-angreb i Danmark er således rettet mere markant mod pengepungen end i resten af Europa og verden, dog med undtagelse af vores naboer i Sverige.

Samlet set er Danmark dog langt fra det land, der er hårdest ramt af phishing.

Vi placerer os i kategorien "Andre," der alle er betegnet som lande, der rammes af mindre end to procent af alt phishing.

Næppe så overraskende, da vi er et lille sprogområde.

Det er amerikanerne, der topper listen ved at være mål for 30 procent af alt phishing, mens russerne og tyskerne kommer ind som nummer to og tre med omkring 10 procent.

Læs også:

Guide: Sådan sikrer du hjemmenetværket

Guide: Sådan beskytter du dit website mod kriminelle




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere