Artikel top billede

Ny Mozilla-direktør færdig efter få dage: Her er forklaringen

Mozillas nyudnævnte administrerende direktør er blevet tvunget til at trække sig, efter at han bragte Firefox-producenten ud i et voldsomt stormvejr på grund af en kontroversiel handling.

Mozillas nyudnævnte administrerende direktør, Brendan Eich, er færdig på posten.

Det meddeler Mozillas bestyrelsesformand, Mitchell Baker, i et blogindlæg.

"Brendan Eich har valgt at træde tilbage fra sin rolle som CEO. Han har truffet denne beslutning for Mozillas og vores communitys skyld," skriver hun.

Årsagen til det pludselig exit er, at det i de seneste dage er kommet frem, at Eich har givet økonomisk støtte til modstandere af homo-ægteskaber.

Det er et sprængfarligt emne, fordi Mozilla som så mange andre virksomheder gør meget ud af at tale varmt for mangfoldigheden i medarbejderstaben og i verden i det hele taget.

"Vi ved, hvorfor folk er sårede og vrede, og at de har ret: det er fordi, vi ikke har været tro imod os selv," skriver Mitchell Baker.

"Vi opførte os ikke, som du ville forvente, at Mozilla opfører sig. Vi reagerede ikke hurtigt nok i forhold til at involvere folk, da kontroversen startede. Vi er kede af det. Det skal vi gøre bedre."

Fik kun en uge som direktør

Dermed fik Brendan Eich ekstremt kort tid på direktør-posten. Det var så sent som i sidste uge, at vi kunne fortælle, at Eich - der også er kendt som opfinderen af JavaScript - skulle være ny administrerende direktør i Mozilla, der står bag Firefox-browseren.

"Vores bestyrelse har udpeget mig til CEO i Mozilla med øjeblikkelig effekt. Jeg er meget beæret og ydmyg, og jeg lover at gøre alt, hvad jeg kan, for i denne rolle at føre Mozilla til nye højder," skrev Brendan Eich, inden det hele brød løs. 

Kort efter kom det frem, at han i 2008 donerede 1.000 dollars til modstandere af homo-ægteskaber i Californien, og derefter startede en bølge af klager fra utilfredse Firefox-brugere og samarbejdspartnere til Mozilla.

Blandt andet ville det populære datingsite OkCupid.com boykotte Firefox som browser på grund af Eichs handlinger.

Mitchell Baker skriver, at Mozilla-bestyrelsen endnu ikke ved, hvem der erstatter Brendan Eich.

Læs også:

Kode-guru overtager styringen med Firefox

Stort dating-site blokerer for alle besøg fra Firefox-browsere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere