Artikel top billede

Stort dating-site blokerer for alle besøg fra Firefox-browsere

Stort dating-site blokerer for alle Firefox-besøgende. "Brug en anden browser," lyder det fra selskabet. Se hvorfor her.

Datingsitet OkCupid med flere millioner brugere har blokeret for adgangen, hvis du besøger kærlighedshjemmesiden fra en Firefox-browser.

Årsag: Dating-sitet ønsker ikke at støtte Mozillas nye administrerende direktør, Brendan Eichs, Firefox-browser, efter at Mozilla-direktøren i 2008 støttede et forbud mod, at to personer af samme køn kan blive gift.

Det skriver BBC.

Tager det personligt og professionelt

Hvis man surfer ind på dating-hjemmesiden via en Firefox-browser, bliver man mødt af en tekst, der forklarer, hvorfor datingsitet tager denne kamp op.

"Vi har i de seneste 10 år været dedikerede til at sætte folk sammen - alle slags folk. Hvis individer som Mr. Eich fik ret, så ville omkring otte procent af alle forhold, som vi har arbejdet så hårdt for at skabe, være forbudte," lyder det på hjemmesiden.

"Lighed omkring homoseksuelle forhold er personligt vigtige for mange af os her på OkCupid, men professionelt er det vigtigt for hele selskabet," fortsætter svadaen.

Brug andre browsere

Selskabet opfordrer sine brugere til at anvende andre browsere - blandt andet Chrome, Opera og Internet Explorer, som måske på grund af en af stavefejl er omdøbt til Internet Exploder.

Samtidig har OkCupid i bunden af sin hjemmeside til Firefox-brugerne et link ind til det rigtige dating-site, så blokeringen har altså en mere symbolsk og politisk betydning, end der reelt er lukket for søgninger efter romantik med det modsatte - eller samme - køn.

Datingsitet har også en lille faktaboks, der beskriver, hvordan Brendan Eich i 2008 donerede 1.000 dollar i sit eget og Mozillas navn for at få afskaffet homo-vielser i den amerikanske delstat Californien.

Inden for den brede it-branche er Brendan Eich nok mest kendt for sit arbejde med Netscape-browseren, sin mangeårige karriere hos Mozilla og ikke mindst som manden bag JavaScript.

Efter udnævnelsen fra teknologidirektør til administrerende direktør har flere Mozilla-medarbejdere også opfordret den kontroversielle leder til at træde tilbage på grund af hans anti-homoseksuelle donation.

Læs også:
Kode-guru overtager styringen med Firefox




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere