Artikel top billede

Styresystemernes tid er ved at være omme

ComputerViews: Engang var de enhver computers hjerte og lunger. Men styresystemerne mister nu hastigt deres betydning.

ComputerViews: Vi er alle vokset op med, at styresystemet er computerens hjerte og dermed helt afgørende for funktioner, brugeroplevelse og de interoperationelle muligheder, som det valgte system giver.

Men hastigt er styresystemets betydning ved at blive udvasket.

Inden for de kommende år vil vi som forbrugere i stærkt stigende omfang begynde at være bedøvende ligeglade med, om vi anvender Android, Linux, Windows, Mac OS eller noget andet.

Udviklingen er allerede i fuld gang.

Sandsynligheden taler eksempelvis for, at du forlængst har taget flere styresystemer til dig (Windows på din pc og OS på din smartphone? Eller Mac OS X på din computer og Windows på din smartphone?), og det rager dig sikkert allerede en fjer, hvad du anvender.

Som så meget andet i disse tider er den drevet af de fire store forandringsmotorer i denne tid, det som Gartner kalder for 'nexus of disruptive forces,' nemlig cloud, mobile, social, byod og big data, der ramler ned over os på én og samme tid med alle deres muligheder for at forandre forretninger og måder at tænke it på.

Centralt i det hele står cloud computing.

Vores it-anvendelse flytter nemlig i stigende omfang ud i skyen, hvilket jo ophøjer browseren - og ikke styresystemet - til en afgørende parameter for bruger-oplevelsen.

Et godt eksempel er Googles Chromebook, hvis styresystem bygger på Linux, men hvis brugeroplevelse egentlig ligger i Chrome-browseren, der er adgangsvejen til Gmail, Google Apps, Google Drive, Google+ og så videre.

Chromebook er fortsat langt efter Microsofts Windows, der fortsat er kongen inden for styresystemerne.

Der summer faktisk Windows på enorme 92 procent af verdens computere - ikke mindst på grund af Microsofts forretningsmodel, der har sikret, at mange computere 'fødes' med Windows.

Du kan læse mere om styresystem-fordelingen i verden her: Her er de mest populære styresystemer netop nu.

Alligevel tyder meget på, at også Microsoft - verdensherskeren inden for styresystemer - har set skriften på væggen.

Selskabet satser stort på det cloudbaserede Office 365 og en række øvrige cloudbaserede produkter, ligesom ny-indtrådt såkaldt 'technological adviser' Bill Gates har skitseret en fremtid, hvor styresystemerne flyder frit mellem de forskellige enheder - altså et farvel til den måde, som vi kender styresystemet i dag.

Forretningsmæssigt giver det god mening, for Microsoft vil langt hellere have dig til at betale et abonnement end på én gang hver ottende år at købe et styresystem.

Det samme ræsonnement ligger til grund for selskabets beslutning om fremover at droppe den ellers mangeårige strategi med at fremme Windows i alle henseender - den såkaldte 'Windows first'-strategi - til nu at først og fremmest at fremme selskabets cloud-løsninger, 'cloud first, mobile first.'

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid.

Med andre ord: Styresystemet er ikke længere det vigtigste for verdens største leverandør af styresystemer.

Det er til gengæld adgangen til brugerne - som er ligeglade med, hvilket system og hvilket økosystem de færdes i. De vil bare have adgang til indholdet og løsningerne og funktionaliteterne fra alle de enheder, som de anvender.

Microsoft står selvfølgelig ikke alene. Langt de fleste store software-leverandører er i fuld gang med at flytte applikationer over i skyen i meget stort tempo.

Det gælder også i de tilfælde, hvor systemerne kører på en lokal klient.

Her satser mange i dag til gengæld på at nyudvikle systemerne med vægt på HTML5-baserede apps fremfor på de klassiske, lokale klienter, der er afhængige af et bestemt styresystem. SAP er et eksempel herpå.

Der vil selvfølgelig altid være systemer, der kræver voldsomme lokale kræfter på pc'erne.

Men for de fleste brugere vil flere og flere programmer og services komme til at ligge i cloud'en.

Og hvilket styresystem er det bedste til at tilgå dem? Tjah. Det er hip som hap. Så længe der er hul igennem. Og det kræver dybest set bare en dum skærm med en lille chip.

Kan du forestille dig funktioner, som aldrig vil komme til at ligge i cloud'en? Giv dit besyv med i debatten herunder.




IT-JOB

team.blue Denmark A/S

Account Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Intempus

DevOps Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren