Artikel top billede

Google Apps-gennembrud: Ny aftale kan få stor betydning

En kommune har indgået en ny aftale med Google, der fjerner tvister om brugen af Google Apps.

Sidste år fik Salem Kommune i Sverige nej til at anvende Google Apps af landets Datatilsyn, fordi der var uklarhed omkring, hvordan Google behandler blandt andet slettede data.

Det betyder, at der nu skal køres en egentlig sag ved domstolene.

Salem-sagen er interessant, fordi den minder en hel del om de udfordringer, man havde i Odense Kommune med Google Apps.

Odense prøvede i et par år at få de nødvendige godkendelser til at anvende Google Apps til lærernes elevplaner.

For at det kunne godkendes, skulle Google og Odense Kommune indgå en såkaldt databehandleraftale, der lever op til lovgivningen på området, men det blev ved med at trække ud, og til sidst strandede sagen, da Odense valgte at gå efter en anden løsning.

Det helt store gennembrud for Google Apps er således udeblevet i det offentlige Danmark, men måske kan det sætte skub i tingene, at Göteborg nu har haft held til at indgå en ny aftale med Google, der ser ud til at løse jura-udfordringerne på den anden side af sundet.

Det betyder aftalen

Computersweden skriver, at skoleeleverne i Göteborg allerede i dag anvender Gmail, og derfor har myndighederne arbejdet på at få en egentlig aftale på plads med Google.

"Vi har anvendt Google til email i tre år i vores skoler, og der var stor interesse for at revidere aftalen på grund af Datatilsynets kritik," udtaler afdelingschef Lars Hermansson fra Göteborg til Computersweden.

I denne uge kunne Göteborg og Google underskrive en ny aftale, som kommunen mener tager hånd om de kritikpunkter, Datatilsynet tidligere har haft i forhold til to andre svenske kommuners brug af Google-løsningen, Sollentuna og Salem Kommune.

"Vi har taget synspunkterne til os, og kombineret med risiko- og sårbarhedsanalysen, som vi har lavet, føler vi os trygge ved den aftale, vi har indgået med Google," udtaler Lars Hermansson.

"Aftalen er ikke lagt ud på Googles hjemmeside endnu, men det er mit gæt, at det er den aftale, som kommuner nu kommer til at få adgang til," udtaler han videre til Computersweden.

I den nye aftale lover Google blandt andet, at slettede data skal være helt væk fra Googles servere inden 180 dage, og at kommunen hele tiden skal kunne få at vide, hvilke underleverandører Google bruger til at drive cloud-tjenesterne.

Det fremgår ifølge Computersweden også af aftalen, at Google ikke vil anvende dataene til andre formål end det, der er aftalt med Göteborg Kommune.

Google ønsker ifølge Computersweden ikke at kommentere aftalen eller den kommende retssag om brugen af Google Apps i Salem.

Men det er interessant, at Gøteborg altså nu har haft held til at indgå en særlig aftale med Google - noget, som Odense Kommune ikke kom i mål med.  

Læs også:

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Derfor vinder Microsofts Office 365 over IBM og Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis