Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

WPA2-sikkerheden i dit trådløse netværk er ikke god nok

WPA2 har i 10 år været anset som den sikreste protokol til det trådløse netværk. Nu peger eksperter på, at den kan knækkes, mens de efterlyser en ny standard.

Siden 2004 har WiFi protected access 2 (WPA2) været betragtet som den sikre løsning til kryptering af forbindelsen i dit trådløse netværk.

Men nu peger nye studier på, at krypteringsstandarden kan knækkes, og den derfor ikke er god nok længere.

Et hold sikkerhedsforskere fra forskellige universiteter i Europa har undersøgt sårbarheder i WPA2, og de har fundet svagheder.

Deres konklusion er, at WPA2 kan knækkes relativt let gennem et såkaldt brute force-angreb. Et brute force-angreb er en generel metode til dekryptering, hvor samtlige mulige nøgler afprøves én efter én, indtil den adgangsgivende nøgle er fundet.

Usikkerheden afhænger dog af længden på det benyttede password i hjemmenetværket, understreger de.

Det skriver Science Daily.

Som en del af sikkerhedsprotokollen må routere, der anvender WPA2, jævnligt genetablere tilslutningen til enheder og hver gang uddeles en ny nøgle. Forskerne peger på, at denne gen-tilkobling efterlader en åben bagdør, der kan udnyttes i en periode.

Perioden er ifølge dem lang nok til, at enheden kan blive scannet og få besøg af en ubuden gæst.

Ny standard

Forskerholdet peger også på, at MAC-adresserne, der begrænser netværksadgangen til enhederne, i nogle tilfælde kan forfalskes.

"Der findes flere forskellige indgange til at knække WPA2-protokollen," skriver forskerne i deres rapport.

Ud fra opdagelsen anbefaler de, at sikkerhedseksperter og programmører sætter sig sammen og fjerner sårbarhederne i WPA2 for at genvinde sikkerheden, eller at der udvikles en alternativ protokol til det trådløse netværk.

Løsningen for den almindelige bruger, indtil det er på plads, er at anvende den stærkeste krypteringsprotokol (WPA2) sammen med et komplekst password og begrænset adgang til enheder baseret på MAC-adresser.

Læs også:

Guide: Sådan sikrer du hjemmenetværket

Pas på: Sikkerhedshul i massevis af Linksys-routere

Københavns lufthavn bygger trådløst net til fremtidens gigantfly




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere