Artikel top billede

Leslie Lamport, vinder af Turing-prisen 2013. Foto: Skærmdump fra Youtube.

Derfor kommer verdens skarpeste it-mand fra Microsoft

For sit arbejde med distribueret computing har en 73-årig Microsoft-medarbejder vundet den fornemste pris inden for it-verdenen. Læs begrundelsen for hæderen her.

Den 73-årige Microsoft-forsker Leslie Lamport er blevet udnævnt til vinder af 2013 A.M. Turing Award - også kendt som Turing-prisen eller slet og ret 'it-verdenens Nobelpris'.

Ud over den store ære modtager Leslie Lamport også 250.000 dollar (1,3 millioner kroner), som er delvist sponsoreret af Intel og Google.

Det gør han for sit arbejde med distribuerede computersystemer, hvor han blandt andet har udtænkt vigtige algoritmer og udviklet formel modellering og verifikationsprotokoller, der ifølge Turing-komiteen har forbedret kvaliteten af distribuerede systemer.

"Disse bidrag har resulteret i en forbedret korrekthed, ydeevne og pålidelighed til computersystemerne," lyder det blandt andet i begrundelsen fra Turing-komiteen.

Dansker blandt vinderne

Leslie Lamport kom til Microsoft i 2001 efter en karriere hos blandt andre Digital og Compaq. Han har modtaget adskillige hædersbeviser fra universiteter og it-priser som Emanuel R. Piore-prisen og John von Neumann-medaljen.

Med Turing-prisen bliver Leslie Lamport en del af en eksklusiv elite af it-folk, der har begået bemærkelsesværdige bedrifter inden for datalogien.

Blandt tidligere vindere kan tælles internettets fædre, Vinton G. Cerf og Robert E. Kahn bag TCP/IP, musens opfinder Douglas Engelbart og John Backus, der opfandt programmeringssproget FORTRAN.

Dansker blandt vinderne

Datalogiprofessor Peter Naur, der i 1966 opfandt ordet 'datalogi' som den danske pendant til det engelske 'computer science', er den eneste dansker, der har vundet Turing-prisen.

Det skete i 2005, hvorefter han blev hyldet på Københavns Universitet.

Peter Naur blev Danmarks første datalogi-professor, og han vandt Turing-prisen for sit arbejde med Backus-Naur-formen, der via simple symboler bruges til at beskrive syntaksen i de fleste programmeringsprog og dermed dannede grundlaget for senere objektorienterede sprog som Java.

Turing-prisen er opkaldt efter det britiske datalogi-ikon Alan Turing, der generelt betragtes som datalogiens grundlægger, og som er vidt berømt for at have været med til at sikre de allierede sejren i 2. Verdenskrig ved at knække tyskernes Enigma-koder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere