Artikel top billede

Bill Gates advarer: Robotter vil dræbe job i massevis

I fremtiden skal du måske bestille din bøf af en digital tjener, og på sygehuset kan du blive behandlet af et stykke software.

Der bliver vendt op og ned på jobmarkedet i de kommende årtier, mener Microsoft-stifteren Bill Gates.

Om 20 vil en stor del af de job, vi kender i dag, være overtaget af software-robotter, fortalte Gates i sidste uge til en konference afholdt af den amerikanske tænketank The American Enterprise Institute i Washington D.C.

"Software-erstatninger er på vej frem. Det kan være erstatninger for alt fra sygeplejersker til tjenere, og det vil over tid reducere behovet for arbejdskraft. Især når det gælder job, der kræver få kompetencer. Om 20 år vil efterspørgslen efter mange typer kompetencer være betydeligt lavere, end de er i dag, og jeg tror, at mange mennesker slet ikke har indregnet det i deres forventninger," sagde Bill Gates ifølge erhvervsmediet Business Insider.

Programmører og piloter forsvinder

For nylig viste et studie fra Oxford University i England ligeledes, at robotter i fremtiden vil erstatte mange af de job, som vi kender i dag.

Det kan være alt fra ejendomsmægler og piloter til tech-job som it-supporter og programmører.

Den danske forsker Klaus Æ. Mortensen sagde i den forbindelse til DR.dk, at alle slags rutineprægede job med tiden kan blive automatiseret og erstattet af software, der i mange tilfælde vil være mere driftsikker end et menneske.

Frygter du, at dit it-job kan blive overflødiggjort, har Niels Bertelsen, der er formand for it-fagforeningen Prosa, tidligere anbefalet, at du forsøger at mikse dine it-kompetencer med en anden kompetence, eller at du dykker endnu dybere ned i posen med it-kompetencer.

"Det vil typisk være kompetencer inden for netværk, systemudvikling og it-arkitektur," sagde Niels Bertelsen til Computerworld tidligere på året.

Gates vil have lavere skat

Til konferencen i Washington D.C. anbefalede Bill Gates ifølge Business Insider, at politikerne også gør en indsats for at sikre, at det  i fremtiden vil være attraktivt for virksomheder at ansætte folk fremfor at gøre brug af automatiseret software.  

Eksempelvis ved at afskaffe indkomstskatten. Samtidig advarede han mod at gøre arbejdskraft dyrere ved at hæve mindstelønnen.

Læs også:
Frygter du at få sparket? Gå i stedet efter disse job-typer 

Robotter overtager disse it-job: Er dit med på listen? 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere