Artikel top billede

Indædt Surface-hader får plads i Microsofts bestyrelse

Nyudnævnt bestyrelsesmedlem er kendt som stærk kritiker af Microsofts satsning på hardware-devices.

Diskussionerne i softwaregiganten Microsofts bestyrelse får tilført ekstra kolorit, efter at selskabet har udpeget Mason Morfit fra det californiske investeringsselskab ValueAct Capital som nyt medlem af bestyrelsen. Morfit får også plads i Microsoft-bestyrelsens særlige revisionsudvalg.

Det 14 milliarder dollar store investeringsfirma ValueAct Capital er ifølge flere amerikanske medier kritisk over for Microsofts satsning på hardware i almindelighed og Surface i særdeleshed.

Selskabet mener angiveligt, at Microsoft i lyset af den globale nedtur for pc-salget i stedet skal satse på sin enterprise-forretning og mindre på Windows.

Især satsningen på Microsofts tablet-computer Surface er ifølge amerikansk CRN en torn i øjet på ValueAct Capital.

"Aftalen med ValueAct blev af analytikere set som en afværgemanøvre fra Microsoft"

Microsoft har i flere år talt om, at selskabets strategi er fokuseret på "services og devices", og at man derfor er i gang med en transformation væk fra at være en ren software-producent.

Det er i det lys, man skal se Microsofts køb af mobil-producenten Nokia. Et andet eksempel er så tablet-computeren Surface, som dog ikke har været den kommercielle succes, som man havde håbet.

Microsoft måtte i juli i fjor bide i det sure æble og nedskrive værdien på sine lagre af usolgte eksemplarer af den første version af Surface, som gik under navnet RT.

Den efterfølgende Surface 2 har klaret sig en smule bedre, men har endnu til gode at bidrage positivt til Microsofts indtjening.

ValueActs indtog i Microsofts-bestyrelsens mødelokale er en konsekvens af en samarbejdsaftale, som de to partnere indgik, kort efter at CEO Steve Ballmer i august i fjor meddelte, at han ville træde tilbage fra sin post. Ballmer har dog senere afvist, at de to ting skulle hænge sammen.

Aftalen med ValueAct blev af analytikere set som en afværgemanøvre fra Microsoft, som frygtede, at andre og endnu mere kritiske investorer ville få plads i softwaregigantens bestyrelse.

Mason Morfit bringer antallet af bestyrelsesmedlemmer i Microsoft op på 11. Han får blandt andre selskab af selvsamme Steve Ballmer og den nye CEO Satya Nadella. Også Microsoft-stifteren Bill Gates sidder i bestyrelsen. For bordenden har de bestyrelsesformand John Thompson, der er CEO for firmaet Virtual Instruments.

Du kan se hele Microsofts bestyrelse her.

Læs også:

Test: Surface Pro 2 er noget helt specielt

Microsoft: Sådan vil vi få Surface ud til erhvervskunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer