Artikel top billede

Infrastruktur er nødvendig og altunderstøttende, men virksomhedernes CEO's ser det kun som en omkostning, der kun burde være lavere. (Foto: Jens Møller Nielsen)

Advarsel: It-chefer risikerer at ende på museum

Klumme: Alle virksomheder bliver til it-virksomheder, hvis de ikke allerede er det. Hvis ikke nutidens CIO's sætter strøm til udviklingen mod en fuldt integreret tredje platform, der understøtter forretningen, ender han på museum.

Forretningsmæssigt set har it-afdelingerne og de ansvarlige CIO's altid fået tæsk. Deres opgave er og har været at bygge og udvikle en infrastruktur, der holder vand, og samtidig får de altid at vide, at det er for dyrt.

Infrastruktur er nødvendig og altunderstøttende, men virksomhedernes CEO's ser det kun som en omkostning, der kun burde være lavere. Dette billede er en realitet i mange flere virksomheder, end man umiddelbart skulle tro.

For mens analytikere turer frem med tale om Den Tredje Platform, og it-leverandører prædiker om konvergerede strukturer, big data og software-defineret it, hænger den traditionelle CIO fast i rollen som irritationsfaktor, fordi den traditionelle tilgang til it efterhånden er udspillet.

Det er ikke længere sådan, at nye it-tendenser tilgår forretningen via it-afdelingen, som er de første til at kende dem. Krav til it-udviklingen i virksomhederne er nu drevet af forretningen, samt alle de bevægelser, der sker i omverdenen og hos kunderne.

"CEO's kræver agilitet, hurtighed og forretningsunderstøttende it, og ethvert andet fokus er uinteressant"

De interne diskussioner om it handler fortsat om omkostninger i alle mulige sammenhænge, og CEO's kan derfor hurtigt få den opfattelse, at deres it-afdelinger prioriterer forkert. For hvem gider tale om omkostninger til infrastruktur, når det er investeringer i applikationer, der er det nye sort?

CEO's kræver agilitet, hurtighed og forretningsunderstøttende it, og ethvert andet fokus er uinteressant.

Sideløbende kører en række andre processer. Cloud-computing er allerede udbredt i mange virksomheder og flere er begyndt at kigge på big data, ligesom mobility er et voksende issue.

Langsomt vokser de nye megatrends, og inden længe bliver CIO'ens it-budget inden for huset mindre end dét it, der ligger uden for huset.

Mit spørgsmål er: Når dette sker, hvad skal vi så med CIO'en?

Tillid i bund

Vi ser lige nu en gennemgående tendens med manglende tro på teknologiske infrastrukturer.

EMC's "IT Trust Curve" undersøgelse fra slutningen af 2013 viser, at det på verdensplan er næsten halvdelen (45%) af topledelserne, der IKKE har tiltro til, at virksomheden har tilstrækkelige strukturer på plads til at sikre mod nedetid, digitale indbrud og datatab. For de nordiske virksomheder er dette tal helt oppe på 54%!

EMC opdagede med undersøgelsen, at forskellen mellem, hvordan it- og forretningsledere opfatter forbedringer, er relativt stor. 70% af it-lederne opfatter it-afdelingen som værende drivkraft for en sikker infrastruktur, mens kun 50% af forretningslederne delte den holdning.

Bevægelsen mod de nye it-strukturer er i gang. Og hvis ikke CIOen nu fokuserer på at løse de problemstillinger, der ligger i at omforme virksomhedens infrastruktur og skaber en direkte forbindelse til drivkræfterne, der kommer udefra, vil han gøre sig selv irrelevant for forretningen.

Den nye CIO skal op på broen

Det er klart, at der ligger en omkostning i dette, som skal tages, for at virksomheden kan fremtidssikres. Og derfor er samarbejdet med CEO'en af største vigtighed. For CIO'en kan ikke gøre dette uden det rigtige mandat til at handle.

Tiden, hvor vi bliver ved med at bygge oven på traditionelle strukturer og i reglen kun leverer lappeløsninger, er forbi.

Nu må virksomhederne træde et skridt tilbage og se på, hvilke services der er nødvendige for forretningen. Den nye virkelighed kræver en it-transformation, der har grund i en digital forretningsstrategi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere