Artikel top billede

Der er penge i storage: Tjener 1.000 kroner pr. terabyte

Investeringer i cloud-løsninger giver pote for IBM-forhandler, som leverer kanonresultat.

De 10 medarbejdere i den københavnske storage-forhandler Motus A/S kom endog meget pænt ud af 2013 med et overskud før skat på 5,6 millioner kroner. Det er dobbelt op på resultatet i det foregående år.

Pengene er ifølge en meget tilfreds administrerende direktør Ulrik Helio hentet ind på en kombination af løsninger og drift af klassisk infrastruktur, hvor løsninger fra især IBM udgør kernen i forretningen. Sammen med investeringer i nye cloud-ydelser har det skaffet den 10 mand store virksomhed både offentlige og private kunder fra finanssektoren, ministerier og universiteter.

"Vi brugte 2012 og noget af 2013 til at tilpasse organisationen og til at skære benhårdt ind til vores kerneområder - infrastruktur og back-up-løsninger - og med det flotte resultat i vores regnskab må vi sige, at vi er lykkedes med øvelsen," siger Ulrik Helio.

"Vi drifter mere og mere for nogle af vores store kunder blandt andet inden for universitetsmiljøerne. Samtidig efterspørger nye kunder vores hjælp til at drive egne cloudmiljøer," fortæller han.

Den vellykkede satsning på cloud afspejler sig blandt andet i, at Motus i 2013 håndterede omkring 5000 terabyte for sine kunder - mere end dobbelt så meget som året før.

Ser man bort fra, at Motus også leverer færdigpakkede storageløsninger og konsulentydelser, svarer det til, at Motus i 2013 tjente en god tusindkroneseddel for hver terabyte, der løb igennem kablerne ude hos kunderne.

"Vi har baseret os på en platform af IBM's high end storage-løsninger, men vores fokus er på de services, hvor vi hjælper mange af vores kunder med at drive deres infrastruktur med servere, virtualisering og backup," fortæller Ulrik Helio.

"Mange kunder ønsker en generisk infrastruktur, hvor de ikke er så platformafhængige, så de kan drive deres systemer på tværs af platforme," siger Ulrik Helio.

Det pæne resultat har givet ham så meget blod på tanden, at den københavnske forhandler nu har sat sig et mål om at hæve omsætningen fra de nuværende 59 millioner kroner til 100 millioner kroner ved udgangen af 2016. Det vil også betyde udvidelse af bemandingen.

"I 2014 forventer vi et lidt lavere overskud, da vi ved af erfaring, at nye folk ikke kan generere den helt samme indtjening som vores erfarne medarbejdere," siger Ulrik Helio.

Læs også:

Kurt Helio trapper ned efter 50 år i branchen

Sådan tjener du penge på storage i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis