Artikel top billede

Dansk efterretningstjeneste får fri adgang til dine data

Eksperter er kritiske over for lovudkast mod hackerangreb. Se her, hvorfor de advarer imod lovudkastet.

Regeringen sætte borgernes retssikkerhed over styr med en ny lov, der skal styrke Danmarks forsvar mod hackerangreb, advarer sagkyndige. Det skriver Politiken.

"Borgeres og virksomheders værn mod unødvendige indgreb fra staten sættes ud af kraft," siger formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, til avisen.

Loven lægger den hidtidige civile overvågning af internetsikkerhed ind under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Dermed får den hemmelige tjeneste adgang til alle oplysninger, som borgere og virksomheder deler med offentlige myndigheder over internettet. Det bliver umuligt at følge med i, hvad FE gør med oplysningerne, og hvilke udenlandske tjenester FE vælger at dele data med.

Alle data kan sendes til udlandet

Professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen kalder det fornuftigt at ændre organiseringen af cyberforsvaret for at styrke indsatsen mod hackerangreb.

Men han finder flere problemer i lovudkastet og mener, at det understreger behovet for en afklaring af FE's forhold til den amerikanske efterretningstjeneste, NSA:

"Med en sådan lov får man skabt en kanal, hvor data legalt kan indsamles i Danmark, videregives til FE og videre til NSA i kraft af deres samarbejde. Det skærper behovet for klarere snitflader i forholdet til NSA, så vi har snor i, hvad de bruger vore data til," siger professoren fra Aalborg Universitet til Politiken.

Forslaget møder hård modstand i høringssvar fra en række organisationer, og begge sider i Folketinget mener, at forsvarsministerens forslag går for vidt.

"Det skriger til himlen, at der ikke er den rette balance mellem bedre redskaber til landets cybersikkerhed og borgernes retssikkerhed," siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Brancheorganisationerne Dansk Industri og Teleindustrien vurderer i et fælles høringssvar, at lovudkastet betyder, at "alle trafikdata kan videregives til udlandet og aldrig behøver at blive slettet."

Forsvarsminister Nicolai Wammen ønsker ifølge Politiken ikke at svare på kritikken, før han har studeret samtlige høringssvar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere