Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ny Microsoft-boss rydder op: Kendte topchefer sættes på porten

Microsofts nye topchef svinger øksen over selskabets topchefer. Alle chefer for udviklingen af Windows 8 er nu fjernet.

Blot en måned efter, at Satya Nadella blev udnævnt til ny topchef for Microsoft, svinger han kniven.

Han fyrer nemlig to af Microsofts absolutte topchefer, der begge som ham har været i spil til jobbet som Steve Ballmers afløser som ny topchef for Microsoft.

Det drejer sig om den tidligere Skype-chef og nuværende såkaldt 'business strategy evangelist i Microsoft, Tony Bates, samt Microsofts øverste marketingchef, Tami Reller.

Tami Reller var indtil i sommer chef for selskabets Windows-division sammen med Julie Larson-Green, der er blevet degraderet til til en nyoprettet stilling som såkaldt 'chief experience officer' i Microsofts division for applikationer og services.

Begge har været executive vice presidents i Microsoft, som er den højeste stillingsbetegnelse under den øverste chef i selskabet med direkte reference til selskabets topchef.

Med fyringen af Tami Reller er alle de øverste chefer for udviklingen af Windows 8 blevet fjernet fra Microsoft.

Tidligere har Windows-chef Steven Sinofsky og de mangeårige udviklingschefer Jon DeVaan og Grant George forladt selskabet, mens Steven Sinofskys afløser, Julie Larson-Green, altså er blevet degraderet.

Det kan du læse mere om her: Microsoft-topchef forlader selskabet - afløseren er klar

Ud i kulden

Både Tami Reller og Julie Larson-Green tabte kampen om topplaceringerne i selskabet i forbindelse med den store re-organisering, 'One Microsoft,' som forhenværende topchef Steve Ballmer satte i gang.

Den kan du læse mere om her: Microsofts store ombygning - tre faser mod et forenet Microsoft.

Tami Reller og Tony Bates kan længe have anet, hvad der har været på vej.

I hvert fald har de begge solgt massivt ud af deres Microsoft-aktier siden i sommer.

Tony Bates har siden august solgt godt 350.000 aktier og scoret 60 millioner kroner, mens Tami Reller har solgt knap 260.000 aktier og scoret knap 48 millioner kroner.

Tami Reller ejer fortsat 456.000 Microsoft-aktier, mens Tony Bates ejer 615.000 styks.

Executive vice president for såkaldt avanceret strategi, Eric Rudder, overtager midlertidigt Tony Bates' ansvarsområder, mens Chris Caposella bliver ny marketingdirektør for selskabet.

Læs også: Her er de seks vigtigste opgaver for Microsofts nye topchef




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere