Artikel top billede

Datters Facebook-blær koster far 430.000 kroner

En åbenmundet datter koster sin far en lille halv million kroner oven på en lidt for ærlig Facebook-opdatering.

Hvis du skal råbe højt på Facebook, skal du nok lige sikre dig, at det er noget, du rent faktisk må råbe højt om.

Det har den unge amerikanske kvinde Dana Snay formentlig lært på den hårde måde, efter hun var lidt for åbenmundet om sin fars fyring og efterfølgende kompensation fra arbejdsgiveren.

Forhistorien er ifølge Miami Herald, at faderen, den nu 69-årige Patrick Snay, i 2010 ikke fik forlænget sin kontrakt som inspektør for Gulliver-forskolen i Miami, efter at han ellers havde bestredet posten som skolens leder i flere år.

Det fik den fyrede inspektør til at lægge sag an mod sin arbejdsgiver, Gulliver Skolen, som i november 2011 tabte sagen om aldersdiskrimination og aftalte at betale 80.000 dollar (432.000 kroner) i kompensation til Patrick Snay.

Den famøse opdatering

De penge blev udbetalt i forliget mellem skolen og den tidligere skoleinspektør, som i samme instans underskrev en fortrolighedsaftale med sin tidligere arbejdsgiver.

Patrick Snays datter, Dana Snay, fik som en af de første overrakt beskeden om forliget.

Som tidligere elev på faderens skole og nu collegestuderende og barista hos Starbucks kunne hun ikke dy sig for at lade sine 1.200 Facebook-venner vide, at familien havde scoret en økonomisk gevinst.

"Mor og Far Snay vandt sagen mod Gulliver. Gulliver skal nu officielt betale for min ferie i Europa til sommer. Fryd!" skrev hun på Facebook.

Facebook-opdateringen røg ud til Dana Snays Facebook-venner, hvoraf mange havde tilknytning til faderens tidligere skole.

Opdateringen fløj også forbi Gulliverskolens advokat, der anså opdateringen som et klokkeklart brud på fortrolighedsaftalen og ville derfor ikke udbetale erstatningen.

Familien Snay lagde sag an mod skolen endnu en gang og vandt i første omgang, men skolen appellerede denne afgørelse og slap i sidste ende for at udbetale kompensationen på 80.000 dollar.

Ingen af parterne har haft lyst til at udtale sig til Miami Herald i sagen.

Læs også: 
Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen

Facebook fylder rundt: Se den vilde forandring på 10 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere