Artikel top billede

Slut med sikkerheds-opdateringer til populært Apple-styresystem

Hver femte Mac-computer er i risikozonen, når Apple stopper med at udsende sikkerhedsopdateringer.

Apple er angiveligt stoppet med at udsende sikkerhedsopdateringer til styresystemet OS X 10.6 Snow Leopard.

I hvert fald blev det fire et halvt år gamle styresystemet for anden gang ikke opdateret, da Apple fornylig udsendte en sikkerhedsopdatering til sine styresystemer.

Denne opdatering blev udsendt til OS X 10.9 Mavericks samt til de to forgængere, Mountain Lion (10.8) og Lion (10.7). Men altså ikke til Snow Leopard.

Snow Leopard blev ligeledes sprunget over, da Apple i december patchede Safari 6 og Safari 7 i nyere OS X-versioner.

Her sprang Apple på samme måde over Safari 5.1.10, der er den mest anvendte browser i Snow Leopard.

Den seneste sikkerhedsopdatering til Snow Leopard blev dermed udsendt i september 2013.

Snow Leopard minder i popularitet en del om Microsofts meget populære Windows XP, der ligeledes er under udfasning, hvilket du kan læse mere om her.

Omkring 19 procent af alle Mac-computere i verden kører i dag med Snow Leopard, hvilket er næsten lige så mange som det langt nyere Mountain Lion.

Det betyder, at henved hver femte Mac-computer er i risikozonen for at blive ramt af malware uden de nødvendige sikkerhedspatces.

Med til at underbygge Snow Leopards popularitet kan være, at Snow Leopard var den sidste OS X-version med mulighed for at køre applikationer udviklet til PowerPC-processorer.

PowerPC-CPU'en var udviklet af Apple, IBM og Motorola, før Apple skiftede til Intel i 2006, og selv om Snow Leopard kræver en Mac med en Intel-processor, er Snow Leopard altså den sidste version, der kunne køre den såkaldte Rosetta-oversættelses-funktion, som gjorde det muligt at køre PowerPC-software.

Forlænget flere gange

Der er imidlertid en god forklaring.

Apple har ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau traditionelt kun patchet de OS X-versioner, der er blevet rubriceret som "n" ('newest') og "n-1" (næst-nyest), mens selskabet har droppet patchingen til "n-2" i forbindelse med lanceringen af "n."

Ifølge denne model skulle Apple have indstillet udsendelsen af patches til Snow Leopard i forbindelse med udsendelsen af Mountain Lion i sommeren 2012.

Det skete blot ikke, i det Apple fortsatte med at udsende sikkerhedsopdateringer til Snow Leopard. Det kan du læse mere om her: Apple forlænger understøttelse af udbredt styresystem

Med tirsdagens opdateringer af Mountain Lion og Lion ser det ud til, at der er tale om et nyt mønster, hvor Apple opdaterer også "n-2," men altså ikke "n-3."

I dag er Maverick således "n," mens Mountain Lion er "n-1" og Lion er "n-2."

Læs også:

Her er den mest udbredte version af OS X nogensinde

Apple forlænger understøttelse af udbredt styresystem

Vrede MacBook-ejere: Mountain Lion sluger batteriet

Populært Apple-styresystem på vej på pension

Halvdelen af alle Macs kan snart være uden support




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere