Artikel top billede

Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Kendt dansk webhosting-firma scorer nyt toplevel-domæne, som koster kassen. Se her, hvad det nye og hidtil aldrig anvendte topleveldomæne skal bruges til.

Har haft det store checkhæfte fremme.

Danske One.com har fået tildelt det nye toplevel-domæne .one, som er et af de tre toplevel-domæner, som selskabet har lagt billet ind på.

Webhosting-firmaet, der officielt holder til huse i Dubai, vil med det nye toplevel-domæne i hus kunne tilbyde internet-domæner som 'number.one,' 'the.one,' 'best.one' og lignende attraktive domæner.

Talsmand for One.com, Thomas Darré Medard Frederiksen, har tidligere sagt til Computerworld, at det 'efterhånden er svært at finde domæner, der er korte og gode.'

"Men med vores helt eget toplevel-domæne får vi pludselig nogle helt nye muligheder," har han sagt.

One.com lever ikke direkte af domæner, men betragter domænerne som en nødvendighed, hvis selskabet skal kunne sælge sine webhosting-produkter.

Rival trak sig

One.com vandt topleveldomænet efter et opløb, hvor også selskabet Radix, der hører hjemme i De Forenede Arabiske Emirater, var med langt fremme.

Radix trak sig dog ud af kapløbet i sidste uge, men har tidligere købt .website.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget One.com betaler for .one, men det har tidligere været fremme, at toplevel-domænerne er endog meget dyre at få fingrene i.

Som udgangspunkt koster det nemlig 185.000 dollar - godt en million kroner - at ansøge om et nyt domæne, ligesom det koster et højt kvartalsmæssigt beløb at eje et toplevel-domæne.

Et topleveldomæne koster nemlig omkring 32.000 kroner i kvartalet i et fast gebyr samt omkring 1,3 krone for hvert domæne under toplevel-domænet, når antallet overstiger 50.000 styks.

One.com har også søgt om toplevel-domænerne .now og .icu (udtales 'I see you'). Fem andre firmaer har ligeledes ansøgt om .now, mens kun One.com har ansøgt om .icu.

Læs også:

Sådan får du fingrene i et nyt toplevel-domæne

Derfor vil One.com bruge over tre millioner kroner på nye domæner

Her er de nye internet-domæner

Nu kan du få fingre i disse superkorte domænenavne

Regeringer vil blokere nye internet-domæner

Hundredvis af nye toplevel-domæner på trapperne - lanceres om en uge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere