Artikel top billede

Dump: Youtube.

Dansk iværksætter: Det hjælper at være naiv, hvis du vil starte it-virksomhed

Man skal holde fast i sin grundidé, selv om lokummet brænder, og kunderne holder sig væk. Pludselig kan kunderne nemlig dukke op fra helt uventede kanter. Her er historien om en dansk opstartsvirksomhed på vej mod hele verden.

"Det sværeste ved at være iværksætter er at undgå panik, når brugerne bliver væk. Man må ikke blive i tvivl om værdien af sin grundidé, selv om det er trange tider."

Sådan lyder det fra Christian Rask, der er teknisk direktør og medstifter af spilplatformen Kogama.

Og der har været trange tider i hans butik, men tingene er begyndt at gå i den rigtige retning. Verden er på vej til at blive hans arbejdsplads.

I dag har Kogama en million registrerede brugere af spillet. De befinder sig dog på den modsatte side af Jorden, nærmere bestemt i Brasilien.

Det publikum er faktisk kommet ved en tilfældighed, men det har banet vejen for samarbejdsaftaler med store spilportaler, der vil lancere Kogama på verdensplan.

Spillet om kloden starter om et par uger.

Først skal der findes penge

Projektet starter et par år tidligere i København, hvor Christian Rask, sammen med vennerne Caspar Strandbygaard og Michal Bendtsen, vil starte deres egen virksomhed.

Christian Rask er uddannet son cand.it. fra ITU og efter endt studie havde han job hos forskellige danske spilvirksomheder.

Men ønsket om at starte sin egen virksomhed har hele tiden ligget i baghovedet og luret, fordi "jeg ikke er så god til at have en chef."

Ligeledes var ideen at udvikle en spilplatform, hvor brugerne selv bygger deres univers og deler dem med deres medspillere, på plads.

"Det er egentlig ikke et computerspil, vi vil lave, men en spilplatform, hvor brugerne selv styrer indholdet. Platformen er bygget op efter Lego-princippet, så man selv stykker baner og universer sammen. Brugerne kan bygge alle former for computerspil på platformen," fortæller han.

I 2010 begynder Christian Rask at lufte planerne for Cat-Science (der sidenhen har skiftet navn til Capnova, red.) som er en halv-offentlig funding-mulighed.

Ideen blev vel modtaget, og det lykkedes at stampe nogle millioner kroner i risikovillig kapital op af pengekassen i Cat-Science.

Kravet er, at indskuddet skal betales tilbage plus lidt ekstra.

Pengene er således på plads, og arbejdet kan for alvor begynde.

Koder som galninge

Kodningen af platformen blev foretaget på egen hånd.

"Vi har en baggrund som programmører, og vi gik bare i gang med at bygge platformen."

Fundamentet er kodet i C# i kombination med den dansk producerede spilmotor Unity Engine, og bag ved koden er der opstillet et game-server-miljø.

"I hele 2011 programmerer vi som galninge, og i 2012 begynder vi at lukke de første testbrugere ind i universet."

I forløbet får Kogama både udviklingsstøtte fra Dansk Film Institut og Nordic Game samt yderligere investeringer fra Cat-Science.

"Vi støvsuger, hvad der er af penge, for det viste sig at være et større projekt, end vi lige havde forudset. Man skal være lidt naiv, når man starter et spilfirma eller blive it-iværksætter," fortæller en grinende Christian Rask.

I foråret 2013 står platformen dog klar, og målgruppen er spillere mellem 8 og 14 år.

Men brugerne strømmer ikke ligefrem til for at spille.

"Vi har nogle trofaste spillere i Danmark og Polen, men et gennembrud kan man absolut ikke tale om. Der sker faktisk ikke rigtig noget."

Frustrationerne og tvivlen begynder at dukke op til overfladen, men hjælpen skal vise sig at være på vej fra en helt uventet kant.

Investor fra Sydamerika

En spilportal i Brasilien viser nemlig interesse for Kogama.

"Vi møder en repræsentant fra Clickjogos på Game Developers Conference, og firmaet skriver efterfølgende til os for at få spillet til Brasilien."

"Vi indgår i første omgang en aftale om en prøveperiode. Spillet bliver lagt op på Clickjogos portal, men allerede to dage senere ringer Clickjogos for at ændre prøveperioden til en rigtig aftale."

Herefter begynder forhandlingerne om et dybere partnerskab.

Men på grund af forskelligheder i måden, der drives virksomhed på i de forskellige verdensdele og manglende erfaring med denne type kontrakter og forhandlinger blandt Kogama-udviklerne, trækker tingene ud.

Men det skal vise sig at blive en fordel.

I mellemtiden har Kogama nemlig fået en million registrerede brugere i Brasilien. Og det vækker interesse hos et helt nyt firma.

"Et tredje firma, Spil Games, viser pludselig interesse. Det sker i november 2013, og inden nytår er en aftale på plads med både Spil Games og Clickjogos."

Clickjogos skal stå for udbredelse af spilplatformen i Brasilien, mens Spil Games skal tage sig af resten af verden.

Så nu skal Kogama vise, om ideen kan stå sin prøve på den internationale scene.

"Vi begynder verdenslanceringen i Sverige og herefter introduktion i region efter region. Nu skal succesen i Brasilien spredes til resten af verden," siger Christian Rask, og han fortsætter:

"Vi har ikke været så gode til at finde de rigtige brugere i de rigtige målgrupper, men det har vores partnere, og derfor tror vi virkelig på projektet nu."

Nye udfordringer

Men den store verden betyder igen nye udfordringer for spil-drengene.

"Vi er kun fem fultidsansatte, og vi skal nok være 10 til 15 personer for at klare opgaverne. Dem skal vi finde nu. Ligeledes skal vi begynde at tjene penge, så vi kan leve af projektet og betale vores investorer tilbage."

Pengene skal komme fra reklamer og in-game-funktioner, hvor brugerne betaler for køb af ekstraudstyr til deres spilfigurer, lyder forklaringen.

Læs også:
Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

Legos digitale sejr: Mød de 3 bedste Lego-spil her

Galleri: De 20 fedeste konsolspil i historien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere