Artikel top billede

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

I det første interview til et dansk medie fortæller whistlebloweren Edward Snowden, at Danmark hver eneste dag sender millioner og atter millioner af oplysninger til NSA.

Whistlebloweren Edward Snowden har for første gang stillet op til et interview med et dansk medie. Det sker på bloggen denfri.dk, hvor den danske aktivist Peter Kofod har talt med den Nobelprisnominerede tidligere efterretningsagent.

Edward Snowden kritiserer blandt andet de danske politikere og embedsmænd; ikke for at tale decideret usandt, men at svare udenom.

"Jeg tror, at fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner, der laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage et svar fra NSA, GCHQ (Storbritanniens efterretningstjeneste, red.) eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det," forklarer Edward Snowden til denfri.dk.

Danmark sender millioner af informationer til NSA
I samme interview fortæller Edward Snowden også, at danskerne skal begynde at stille flere spørgsmål til politikerne om overvågning.

"Når de danske myndigheder hævder, at de "måske" indsamler oplysninger, der svarer til, hvad der blev afsløret i Norge, og giver det videre til NSA, så handler det kun om ét specifikt program," siger Edward Snowden og tilføjer:

"Dette er kun en brøkdel af de efterretninger, som NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner af efterretninger hver eneste dag," siger Edward Snowden.

Den omtalte afsløring kommer fra den norske avis Dagbladet, der i december afslørede, at Norge var NSA's drømmepartner og en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med USA's globale overvågningsnetværk. Fra Norge bliver der sendt millioner af oplysninger om blandt andet mobilopkald til NSA.

Borgerne skal i aktion
I interviewet med aktivisten Peter Kofod vil Snowden ikke tale om specifikke emner om Danmark og NSA, da det vil komme arbejdende journalister i forkøbet. I stedet fortæller Snowden om, hvordan det bliver de normale borgere, der ender som ofre for overvågningen og ikke de kriminelle.

"En tommelfingerregel lyder: Hvis en repræsentant for regeringen bruger en sætning som: 'ikke rettet mod', er de i gang med at vildlede. Masseovervågning er per definition ikke målrettet, og det er derfor, det er borgerne, der risikerer at blive ofre for overvågningen, snarere end enkelte forbrydere," siger Snowden.

Den amerikanske overvågning skulle blandt andet være brugt til et værn mod terror, men talrige undersøgelser og lignende i USA har vist, at det kun er forsvindende få oplysninger, der er blevet opsnappet i masseovervågningen, der har kunnet hjælpe til mod bekæmpelsen af terror, og de informationer var efterretningstjenesterne allerede bevidste om igennem mere traditionelle metoder.

Læs også: Så simpel software brugte Snowden til at støvsuge data fra NSA

Læs også: Ex PET-chef skælder ud: Spionage er fredsbevarende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.