Artikel top billede

Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger

Bill Gates tiltræder som 'teknologisk rådgiver' i Microsoft. Og han har store planer. Se dem her.

Bill Gates kommer i den nærmeste fremtid til at spille en langt mere aktiv rolle i Microsoft, end det har været tilfældet i de senere år, hvor han i stedet har fokuseret på sin velgørende fond.

Det sker, når han i forbindelse med chefskiftet i Microsoft indtræder som såkaldt 'technological adviser' for den nye topchef, Satya Nadella.

Bill Gates har tidligere sagt, at han vil bruge en tredjedel af sin arbejdstid på det nye Microsoft-job - langt mere end han har brugt på det seneste.

Du kan læse om hans nye job her: Bill Gates trækker sig - forlader vigtig post i Microsoft

'Ambitiøse scenarier'

Nu siger han, at hans nye job bliver at "formulere ambitiøse scenarier" for Microsoft - som eksempelvis at formulere nye visioner for den måde, som styresystemer og data fungerer og deles på.

Det siger han i et interview med online-communitiet Reddit, hvis brugere har kunnet stille ham spørgsmål.

"Det glæder mig meget, at Satya [Nadella, red.] bad mig om at bidrage for at sikre, at Microsoft er ambitiøs, når det gælder innovation. Selv i Office kan der gøres meget," lyder det fra Bill Gates.

Han peger på, at der mangler en del arbejde med at sikre, at både data og programmer kan køre helt gnidningsfrit mellem forskellige enheder - computere, tablet-computere og smartphones.

"Styresystemet vil i fremtiden ikke befinde sig på blot én enhed, og informationen vil ikke alene være filer, men hele din historie," lyder det fra Bill Gates.

Et vigtigt område er det såkaldte 'deep learning,' som Bill Gates anbefaler, at studerende fordyber sig i.

Det er et område, der ifølge Bill Gates vil ændre hele den måde, som vores computere fungerer på, i de kommende 10 år.

"Det ultimative er computere, der kan lære af sig selv. 'Deep learning' begyndte hos Microsoft og anvendes i dag af mange udviklere," lyder det fra Bill Gates.

Han peger på, at de hidtidige fremskridt inden for 'deep learning' har haft stor betydning for eksempelvis teknologier til lyd- og billedgenkendelse.

Når det gælder overvågning af vores data, maner han til besindelse.

Privacy bliver mere og mere vigtigt i takt med, at kameraer, gps'er og alverdens sensorer i stigende omfang indsamler informationer og distribuerer dem via nettet.

"Vi er nødt til at have tillid til den måde, hvorpå informationer bliver indsamlet og beskyttet. Regeringer skal forsøge at stoppe kriminalitet og terrorisme, men de er nødt til at være mere åbne," lyder det fra Bill Gates.

Læs også:

Bill Gates trækker sig - forlader vigtig post i Microsoft

Overblik: Pludselig er denne mand en af verdens mægtigste it-folk

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

Langvarig chefjagt koster Ballmer og Gates milliarder af kroner

Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær

Bill Gates: Internettet kan ikke frelse verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren