Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan overvåger KMD sine kunders netværk

Netværksovervågning er en disciplin på vej fremad. Se her, hvordan KMD udnytter it-overvågningen.

Trafikken på en god håndfuld kommuners netværk bliver set rigtig godt efter i sømmene hos it-selskabet KMD.

Her er der hverken brug for big brother-betegnelser eller kommunale Edward Snowden'er, da kommunekunderne selv betaler it-giganten for netværksovervågningen, der foregår via forskellige værtøjer hos KMD.

KMD's sikkerhedschef Rasmus Theede fortæller således, at der er en øget efterspørgsel på logningsovervågning på flere kommunale it-systemer.

Han fremhæver blandt andet det store data-indbrud hos CSC sidste forår som en af årsagerne til den øgede sikkerhedsinteresse hos kommunerne.

"Før i tiden var det nok, at vi var ISO-certificerede. Nu skal sikkerheden i højere grad kunne dokumenteres, og der bliver i stigende grad stillet spørgsmål til eksempelvis logning, når vi afgiver tilbud," forklarer Rasmus Theede.

Køber mere avanceret overvågning

Han fortæller, at logningen blandt andet foregår ved hjælp af et software-værktøj, som Computerworld tidligere har beskrevet.

"Vi logger og sikkerhedsovervåger alt, hvad der hører under KMD. Det vil sige, at befinder kundens infrastruktur sig i vores datacentre, og bliver dette datacenter forsøgt angrebet, vil vi søge at detektere det og forhindre det fra centralt hold," forklarer Rasmus Theede.

Han understreger, at det er kundernes sikkerhedsdata fra eksempelvis firewalls og antivirusssystermer, der bliver logget og altså ikke kundedata som mails og deslige, med mindre kunden specifikt har bedt om det. 

Udover logningsovervågningen har enkelte kunder købt sig til mere avanceret overvågning, som udover logningsregistrering af alle museklik på netværket også indbefatter manuel overvågning og løbende sikkerhedsanalyser hos KMD.

"Vurderer vi, at angrebet er målrettet mod en specifik kunde, tager vi typisk fat i denne kunde, med vores anbefaling til, hvordan der bør reageres rent sikkerhedsmæssigt. Vi udfører kun avanceret sikkerhedsovervågning mod kundernes specifikke miljøer, hvis de aktivt har bedt os om det."

Livsvigtig logning

Rasmus Theede har i sin karriere hos KMD og blandt andet tidligere Maersk og NNIT haft over 1.000 sikkerhedshændelser inde på livet, og fortæller, at det er sjældent, at to hændelser er ens, hvilket derfor kræver vidt forskellige reaktionsmønstre.

Her er tre gode ting ved ultimativ logning

Eksempelvis skal der konstant luges ud i den irriterende malware, mens industrispionage er i en helt anden boldgade.

"I sådanne tilfælde er det helt nødvendigt, at logningen er fuldstændigt på plads," forklarer Rasmus Theede og fortsætter:

"I første omgang for at kunne reagere hurtigt og få lukket angriberen ude, i anden omgang for at kunne analysere præcist, hvad der er sket. Der kan blive brugt mange tusinde mandetimer på at finde ud af hvor en angriber ikke har været."

Tre gode ting

Han fremhæver overordnet tre gode ting ved netværksovervågningssoftware.

 For det første giver det en live-opdatering af, hvad der foregår på netværket nu og her. Dernæst er det en kæmpefordel, at de mange logs ligger centralt placeret, så ingen it-kriminelle kan manipulere den.

For det tredje fremhæver han, at i en virkelighed med mange forskellige enheder som smartphones, tablets, pc'er og servere, så kan de mange forskellige regler, der udløser alarmerne på de forskellige enheder, sammenholdes for at få ryddet op i det manuelle detektivarbejde.

"Software til netværksovervågning kan dog ikke stå alene, da det jo ikke viser, om folk har brugt effektive password, eller om en server er patchet, som den skal," forklarer Rasmus Theede omkring arbejdet med at holde øje med den daglige sikkerhed hos KMD.

"Det kan være yderst komplekst at sætte netværksovervågningssoftware op, for man skal være ret skarp på, hvad man leder efter. Sætter man sine parametre for hårdt, så lyder alarmen hele tiden - sætter man dem for blødt, så lyder alarmen aldrig," fortsætter han.

Hvor bliver alarmen af? 
Og hvis alarmen aldrig lyder, så er der også noget galt.

For selvom Rasmus Theede ikke er meget for at tale om konkrete sikkerhedstrusler hos KMD, lægger han ikke skjul på, at ubudne gæster hver dag og hele tiden forsøger at tiltuske sig adgang til forretningshemmeligheder i danske virksomheder. 

Derfor har Rasmus Theede forfinet sine sine kundskaber udi konfigurationen af netværksovervågningssoftware, da der ellers vil lyde hundredetusindvis af alarmer hver dag.

"Systemet kan jo ikke vide, om der reelt er tale om en trussel eller ej. Derfor kigger vi også manuelt med på de forskellige logs, når der først er sorteret i de falske positive (alarmer, red.)," fortæller han.

Derfor sidder der også konstant menneskeøjne hos KMD, der fysisk overvåger, hvordan netværkstrafikken arter sig både ude hos kunderne og hjemme på KMD's egne servere.

Udover sikkerhedstrusler kan netværksovervågningssoftware blandt andet også bruges til generel systemovervågning i eksempelvis et ERP-system, hvor der kan udløses en alarm, hvis der betales for høje beløb til specifikke konti.

Læs også: 
Galleri: 15 af de bedste sikkerhedsværktøjer - og de er gratis

Afstemning: Må din arbejdsgiver overvåge dig og din pc?

Q&A: Få svaret på fem spørgsmål om overvågningen af dig og din virksomhed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere