Artikel top billede

Topchef forlader Atea

Koncernchef Claus Hougesen stopper som øverste chef for Atea-koncernen.

Fem dage før Atea skal præsentere sit næste årsregnskab meddeler selskabet, at koncernens øverste chef gennem syv år forlader sit job.

Ifølge en pressemeddelelse er afskeden Hougesens egen beslutning. Efter 27 år i it-branchen - heraf de 16 indenfor Atea-koncernen - vil han i resten af sit arbejdsliv følge en anden retning. Hvor og hvad han vil arbejde med, vil tiden vise, hedder det.

"Det har været en fantastisk spændende tid, og en udvikling (i Atea, red.), som jeg er utrolig stolt af," siger Claus Hougesen, som understreger, at han efterlader en både kommercielt og finansielt solidt selskab med en enestående markedsposition.

Claus Hougesens sidste gerning som Ateas CEO bliver at fremlægge koncernens regnskab for 2013 onsdag i næste uge.

Han forsætter dog som chef i Ateas danske afdeling, indtil en ny landechef er fundet.

Atea har i dag en årlig omsætning på 22 milliarder norske kroner og en samlet medarbejderstab på 6.600 ansatte, heraf omkring 1.300 i Danmark.

Hougesen afløses af den 51-årige nordmand Steinar Sønsteby, som hidtil har arbejdet som Atea-koncernens executive senior vice president.

Atea-koncernens største aktionær og bestyrelsesformand, Ib Kunøe, siger i en udtalelse, at han takker Claus Hougesen for en ekstraordinær indsats og et unikt partnerskab i de 16 år Claus Hougesen har arbejdet for Atea-koncernen.

"Atea står i dag som absolut markedsførende indenfor it-infrastructure i de nordiske og de baltiske lande. Resultaterne - inklusive resultatet for 2013, som vil blive præsenteret den 5. februar - har skabt et solidt finansielt fundament for fremtidig vækst," siger Ib Kunøe.

Læs også:

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere