Artikel top billede

Nordea siger farvel til IBM

Nordea siger farvel til IBM-folk og skal fra den 1. februar i princippet selv kunne klare ærterne. Dog er IBM back up to måneder frem.

Fra 1. februar 2014 skal Nordea-folk sige farvel til IBM, som har været en tæt samarbejdspartner på flere områder.

Det erfarer Computerworld.

Dog er det blevet meldt ud, at IBM-folk vil være back up i to måneder frem til 1. april 2014.

Konkret drejer det sig om, at IBM og Nordea helt tilbage i 2003 lavede en større milliardaftale om drift med videre.

En aftale der siden blev forlænget, men hvor der også har været meldinger om, at ting er ved at blive trukket tilbage.

En løbende proces

Blandt andet blev 121 mand insourcet i 2010, og i 2013 skrev et svensk medie om, at banken hev netbanksdelen tilbage.

Det neddroslede samarbejde kan også aflæses i regnskaberne hos Nordic Processor, der er fælles ejet af IBM og Nordea.

Her styrtdykker omsætningen.

Og nu trækker storbanken altså flere af sine aktiviteter hjem.

Insourcing fra Nordic Processor

Ser man på et par af LinkedIn-profilerne hos storbankens medarbejdere, går en projektbeskrivelse igen:

"Phoenix".

Projektet går ud på "insourcing of Nordea's midrange and network service areas from Nordic Processor...".

"The main aims of the project are to improve operational stability by getting full control over IT service deliveries and reduce costs."

"Full control will allow Nordea to create better synergy in IT services and shorten delivery times," hedder det om projektet.

Nordea ønsker først at fortælle mere om sagen og de fremtidige planer "i løbet af foråret".

IBMs presseansvarlige er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra vicepresident Henrik Bodskov fra IBM, der er CEO hos Nordic Processor AB og ifølge sin erhvervsbeskrivelse er "Project Executive Nordea".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere