Artikel top billede

Av: It-system til 164 mio. skal kyles i skraldespanden

Arbejdsskadestyrelsen er vant til at håndtere skadede personers sager. Nu tegner alt til, at styrelsen skal aflive et hundedyrt it-system. Leverandøren er tavs.

Det ligner unægteligt en vaskeægte it-skandale - og en af de dyre af slagsen.

Budskabet i en pressemeddelelse fra Arbejdsskadestyrelsen er:

Et it-system, som har kostet 164 millioner kroner, bør kyles i skraldespanden.

Revisions- og konsulenthuset Deloitte anbefaler i en rapport, "at Arbejdsskadestyrelsen finder en anden løsning, fordi svartiderne i PROASK er alt for lange."

"Derudover konkluderer rapporten, at systemet ikke vil komme til at fungere effektivt i forhold til sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen," lyder diagnosen.

Den endelig beslutning om aflivning er dog ikke truffet.

Udviklingen af systemet PROASK blev sat i gang i 2008 og er endnu ikke færdigudviklet, og sammenlagt har indkøb og udvikling af systemet kostet 164 millioner kroner, oplyses det.

Forsinket og fordyret

"PROASK-systemet er løbende blevet forsinket og fordyret, men først med Deloitte-rapporten er der rejst tvivl om, hvorvidt videre investering i systemet er rentabelt," udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne Marie Rasmussen.

Deloitte-rapportens konklusion er, at PROASK skal "lukkes ned, fordi omkostningerne er for store, og der ikke er gevinster i form af sparet tid."

"Det skal vi tage meget alvorligt. Meget lange svartider vil betyde, at systemet bliver meget tidskrævende for vores sagsbehandlere. Det er en foreløbig rapport, og vi skal nu til bunds i problemerne, inden der træffes en endelig afgørelse," udtaler direktør Anne Marie Rasmussen.

Du kan læse hele meddelelsen om den dårlige nyhed her.

Hos leverandøren Steria har CEO Peter Nilsson Østerbye ingen kommentarer til sagen, da han slet ikke kan få lov at læse Deloitte-rapporten.

"Af samme grund har jeg på nuværende tidspunkt ingen kommentarer," siger han til Computerworld.

Angiveligt vil styrelsen først inden for de næste par måneder træffe den endelige beslutning om systemets videre skæbne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere