Artikel top billede

Dansk forlag udgiver SMS-bøger: En succes

Et dansk forlag med programmeringsfolk bag udgiver SMS-bøger. Nu vil man erobre Sverige.

Forlaget SMSpress udgiver SMS-litteratur.

Og det er en succes målt på udbredelsen blandt andet til landets biblioteker.

"Det er i øjeblikket muligt at læse gratis SMS-noveller i 27 af landets kommuner gennem bibliotekerne, men vi arbejder på at komme endnu bredere ud. Og så åbner vi SMSpress.se i Sverige her til foråret, med svenske og nordiske forfattere," udtaler stifter Christian Winther til Computerworld.

Forlaget blev stiftet i 2010 af fire venner, Christian Winther, Kim Baasch, Lasse Baasch og Søren Schmidt Kriegbaum, der delte interessen for litteratur, medier og kommunikation.

Alle har "mange års erfaring indenfor enten programmering eller kommunikation".

"Kompetencerne i det daglige er fint fordelt, og forlaget er derfor ret hurtigt selvkørende med både marketing og programmering og lignende," forklarer Christian Winther.

Ideen opstod, da stifter Christian Winther læser en artikel om at folk under 30 ikke længere læser litteratur i samme mønstre som før - men på nye medier og i nye sammenhænge, og det sætter nogle tanker i gang.

"Hvorfor ikke flytte literaturen over på et medie, man altid har med sig? Hvorfor ikke samtidig bruge mobilens virkemidler til at gøre historierne levende - og spændende?"

"Inspireret af Japans SMS-romaner, hvor unge skriver historier til hinanden på SMS, udvikler SMSpress et decideret forlag, hvor forfattere sammen med redaktørerne gør litteraturen levende gennem en lang række virkemidler, og en ny litteraturform opstår," forklarer han.

Han oplyser, at det Det Kongelige Bibliotek i 2012 valgte at udvide indsamlingen af litteratur til også at omfatte SMS-litteratur udgivet hos SMSpress.

"Litteraturformen er dermed blevet anerkendt som en fuldgyldig del af kulturarven på lige fod med andre bøger og udgivelser," lyder det fra Christian Winther.

Stalker-SMSer

Hos forlaget kan man læse forskellige SMS-noveller af forfattere som blandt andre Kim Fupz Aakeson, Svend Åge Madsen og fantasyforfatter Kenneth Bøgh Andersen.

"Du kan også blive forfulgt af en stalker: SMS-novellen "I morgen skal du dø" er flere gange blevet meldt til politiet," lyder det.

Ligesom du kan få "real time" beretninger fra 9/11 eller små hilsner fra livet som hjemløs på gaderne i Danmark, oplyser han.

"Udgivelserne fra SMSpress er skrevet specifikt til mediet, og forfatterne har brugt virkemidler som for eksempel tidspunkt for afsendelse, afsendernavne og det korte format som en aktiv del af historierne."

"Der er altså ikke tale om almindelige noveller der er klippet op i SMS'er. Flere af SMS-novellerne leger med virkelighedsbegrebet, hvilket gør fortællingerne meget livagtige."

"Derfor kalder vi det levende litteratur i lommeformat," udtaler han.

Også undervisning

Forlaget udvikler løbende nyt materiale.

"Vi er begyndt levere mere og mere til undervisningsbrug, da det har vist sig at være så populært blandt modtagererne, at man taler om, at det kan være medvirkende til at vække læselyst," forklarer stifteren Christian Winther.

Forlaget kalder sig selv for "lavteknologisk højteknologi indenfor litteratur (med et glimt i øjet - for der ligger mange tusind timers programmering, redaktionsarbejde, kaffe og cola bag)".

"Alle med en mobiltelefon kan få glæde af historierne. Uden apps, uden forkundskaber. Det er nemt at gå til og overraskende sjovt og en helt ny og anderledes fortælleform på mobilen," lyder det.

Denne artikel er IKKE blevet til via SMS-dialog, men via spørgsmål stillet per mail - besvaret per mail.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere