Artikel top billede

Berygtet it-hær angriber igen kendt it-gigant

En berygtet it-hær angriber igen. Den lovløse bande har varslet flere attentater.

It-selskabet Microsoft har inden for kort tid oplevet at blive hacket flere gange af den efterhånden nok så berygtede Syriske Elektroniske Hær (Syrian Electronic Army).

I ugen efter jul blev Skype og flere af Microsofts Twitter-konti hacket, og denne gang drejer sig om software-gigantens Office-blog. 

Den syriske it-hær havde flere steder på bloggen skrevet 'Hacked by the Syrian Electronic Army', få timer efter at Microsoft lige havde redesignet sin blog.

Det skriver The Verge.

Advarer om flere angreb

Den Syriske Elektroniske Hær har tidligere via Twitter advaret Microsoft om, at der er flere angreb på vej.

Advarslerne havde blandt andet en ordlyd som denne: 'Vi har ikke færdiggjort vores angreb på Microsoft, så hold øje med mere'.

I denne omgang er beskederne fra hackerne blevet fjernet igen, og Microsoft havde i første omgang ingen kommentarer til det seneste angreb.

Kodegiganten fra Redmond har siden erkendt, at Office-bloggen kortvarigt var ramt af et målrettet cyberangreb, og gentager beskeden fra sidste angrebsbølge om, at ingen kundeinformationer er blevet kompromitterede.

Har kigget i mails

Hackergruppen har i den seneste tid provokeret på Twitter med budskaber om, at 'ændring i CMS'et vil ikke hjælpe, hvis medarbejdere er hacket, og de ikke selv ved det'.

Her er CMS'et (content management system) det publiceringsværktøj, som mange hjemmesider gør brug af, når der skal uploades artikler, billeder og anden information til nettet.

Tidligere har den Syriske Elektroniske Hær også haft adgang til forskellige mail-konti hos Microsoft, hvorefter små stumper fra konversationer er blevet uploadet.

Syrian Electronic Army er generelt kendt for angreb, hvor gruppen benytter DDoS-angreb med mange computere, der angriber en internetside samtidig for at få serveren og dermed hjemmeside til at gå i sort.

Defacement - 'internet-graffiti ' på andre folks hjemmesider - er også en ret traditionel sabotagemetode for gruppen, der officielt bakker op omkring Syriens præsident Bashar al-Assad.

Læs også: 
Microsoft Store i Indien hacket

Sikkerheden sejler: Her vil hackerne ramme dig i det kommende år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere