Artikel top billede

Tjener 300 milliarder - men 5.400 ansatte skal ud næste år

Chip-gigant skovler penge ind, men vil alligevel fjerne 5.400 ansatte.

Chip-giganten Intel gør status over et stabilt salg på pc-markedet, men en svækkelse på datacenter-fronten betyder, at virksomheden ikke vokser nok. Tværtimod.

Derfor varsler Intel nu, at der skal være færre folk til at varetage arbejdsopgaverne i virksomheden.

"Intel skal justere ressourcerne til virkeligheden og udviklingen i virksomheden i det kommende år. Det vil indebære en målrettet reduktion i personalet samt en omfordeling af ressourcer," skriver Intel i en rapport om forandringerne.

Det beretter Computerworlds nyhedstjeneste.

Nedjusteringen af arbejdsstyrken bliver på fem procent, hvilket svarer til en nedgang på 5.400 ansatte.

Frivillig afgang

Den planlagte nedgang skal primært ske gennem frivillig afgang, pensionering og ansatte, der stopper, som ikke vil blive erstattet med nye personer.

Ifølge Chris Kraeuter, der er presse-mand hos Intel, vil nedskæringen ikke ske gennem massefyringer i virksomheden.

Varslingen om nedskæringer kommer sammen med resultaterne for det fjerde kvartal i 2013.

Her berettes der om en stigning i omsætningen på tre procent i forhold til samme periode sidste år. Derved lander resultatet på 75 milliarder kroner i fjerde kvartal. 

Overskuddet steg med seks procent til lidt over 14 milliarder kroner i samme periode.

Omsætningen for hele sidste år lander på små 300 milliarder kroner, mens nettoresultatet falder 13 procent og lander på 53 millirader kroner for 2013.

Det skriver Computerworld i Norge.

Læs også:
Rygte: Dell på vej med masse-nedskæring

Stort software-hus fyrer 50 mand




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere