Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Opdaterings-bøf hos Nets: Dankort-terminaler helt i sort

En fejlslagen opdatering hos Nets sendte her til morgen alle Dankort-terminaler i Danmark i sort. Nets kender endnu ikke årsagen til problemet.

En rutinemæssig system-opdatering hos Nets i nat gik galt og sendte her til morgen de danske Dankort-terminaler i sort.

Det store nedbrud er opstået, fordi alle forbindelserne mellem Nets og de såkaldte datacentraler, der styrer og administrerer Dankort-betalingerne, ikke fungerer, efter at opdateringen blev foretaget i morges klokken 05.15.

"Det er blandt andet SDC, Bankdata og BEC, altså datacentralerne, som kundernes Dankort-betalinger går gennem, som håndterer betalingerne på vegne af bankerne. Normalt kan det være én af disse, der er nede, men i dag er det altså alle datacentralerne, som er ramt," fortæller Ulrik Marchall, der er pressemedarbejder hos Nets.

Nets kæmper i øjeblikket med at få løst problemet, men vil endnu ikke udmelde nogen tidshorisont for en løsning.

Nets: Vi kender ikke den tekniske årsag
Det er endnu sparsomt med tekniske informationer.

Hvilke systemer er blevet opdateret?

"Det har jeg ikke informationer om. Det er en generel fejl på hele Dankort-systemet, der påvirker alle datacentralerne. Jeg har ikke informationer omkring den specifikke årsag," siger Ulrik Marchall.

Er det fordi, at I endnu ikke ved, hvad der er galt?

"Det er fordi, jeg ikke har informationen. Mine kollegaer, der har teknisk indsigt, sidder nu dybt begravet og forsøger at løse problemet," fortæller Ulrik Marchall.

Nets: Vi har fulgt alle procedurer
Tester Nets opdateringerne i et test-miljø, inden opdateringerne installeres i produktionsmiljøet?

"Vi laver opdateringer jævnligt, og det giver som oftest ingen problemer. Her er der et eller andet, der er gået galt. Vi har helt klare procedurer for, hvordan sådan noget skal gøres."

Men tester Nets opdateringerne i et test-miljø, inden opdateringerne rulles ud i et produktionsmiljø?

"Det har jeg endnu ikke den konkrete viden om," siger han.

Læs også:
Det gør ondt i mit hjerte, når Dankortet fejler

Fem firmaer står tilbage som købere af Nets

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere