Artikel top billede

"C5 Partnergruppen går i direkte krig med e-conomic og går efter at tage kunder fra dem med det nye system," siger Anders Koch Knudsen fra Doneco.

C5-forhandlere går i krig mod e-conomic

Vil lokke små kunder ind i folden med nyt bogføringssystem, som skal give online-successen e-conomic konkurrence.

Et nyudviklet bogføringssystem er det vigtigste våben, når forhandlersamarbejdet C5 Partnergruppen nu går til angreb mod en af sine værste konkurrenter.

C5 Partnergruppen har indgået aftale med Aalborg-firmaet Doneco om at markedsføre og sælge Donecos program, som skal sælges og markedsføres under navnet "bogført", som retter sig mod iværksættere og helt små virksomheder

Det nye system er ifølge Anders Koch Knudsen fra Doneco en direkte krigserklæring til det online-baserede økonomisystem e-conomic, som over de seneste år med succes har gnavet sig ind på markedet med et online-system, som netop retter sig mod det samme kundesegment.

"Samarbejdet betyder, at C5 Partnergruppen går i direkte krig med e-conomic og går efter at tage kunder fra dem med det nye system," siger Anders Koch Knudsen.

C5 Partnergruppen er et samarbejde mellem 22 it-forhandlere, som er specialiseret i Microsoft ERP- og økonomistyringssystemer C5 og NAV.

Med det nye produkt håber de 22 forhandlere at få et effektivt værktøj til at få foden indenfor hos små og nystartede virksomheder, som endnu ikke har behov for de mere avancerede Microsoft-løsninger.

Den opgave er ikke blevet lettere, efter at Microsoft sidste år lancerede en ny og mere avanceret version af C5 baseret på en kerne af NAV-teknologi.

"Forhandlerne i C5 Partnergruppen har ledt efter et produkt, som kan være med til at lede de helt små virksomheder videre til den nye version af C5," siger Anders Koch Knudsen fra Doneco.

Donecos bogføringssystem kan ikke bare fungere som selvstændigt bogføringssystem. Data fra systemet kan også enkelt og smertefrit konverteres til C5 og NAV, hvis og når kunden får behov for det.

Desuden kan Donecos løsning også fungere som add-on til eksisterende C5- og NAV-installationer.

Scan bilag direkte ind på den rigtige konto

Doneco har arbejdet på udviklingen af det nye program de sidste tre-fire år, og den helt store nyskabelse i "bogført" er ifølge Doneco, at systemet via en OCR-funktion kan behandle scanninger eller fotos af fakturaer og bilag, som programmet konverterer til data med forslag til, hvordan de skal konteres. Programmet husker så de rettelser, som brugeren foretager, og bruger den viden, næste gang det ser et lignende dokument.

"En af de helt klare fordele, vi kan se ved bogført, er, at det er nemt og intuitivt at gå til. Den funktionalitet, at man kan scanne bilag direkte ind i programmet, gør bogføring meget hurtigere og nemmere. Som lille erhvervsdrivende får du mere tid til det sjove, så det man kan skabe af værdi for den erhvervsdrivende er, at det går hurtigere, og at man kan få mere fritid ud af det," siger Peter Lund fra Jysk IT Partner, som er en af de forhandlere, der deltager i C5 Partnergruppen.

Læs også:

Stor Microsoft-partner blæser til angreb på e-conomic

Dansk firma jubler: Nu snupper vi Microsofts kunder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere