Artikel top billede

It-firma lider: Fyrer 51 mand og skifter direktør

På bare et halvt år har en jysk it-virksomhed måttet fyre 51 medarbejdere - og har skiftet direktør. Flere møgsager spøger i baggrunden.

Det sidste halve år er der sket ting og sager i den nordjyske virksomhed BAE Systems Detica.

Selskabet har fyret 51 ansatte og skiftet direktøren ud.

I dag hedder direktøren således Jeremy Matthew Charmak ifølge erhvervsdatabasen Biq.

Ser man på det seneste regnskab, er udviklingen i selskabet da også utilfredsstillende.

Underskuddet er 2,4 millioner kroner, og egenkapitalen er negativ.

"Årets resultat er ikke som forventet og vurderes at være ikke-tilfredsstillende".

Virksomheden hed oprindeligt ETI, men blev købt i 2010 for en lille milliard kroner.

Skatteudestående

Bae Systems Detica er i øvrigt ejet af virksomheden Global Communications Solutions A/S, der har samme direktør.

Her er årets resultat minus 23,2 millioner kroner.

Og nok så opsigtsvækkende fremgår det af regnskabet, at "ledelsen har tidligere konstateret mulige skatteforpligtelser" som følge af tilstedeværelse i udlandet.

Derfor blev egenkapitalen i 2009 reduceret med små 70 millioner kroner, hvilket dog blev nedsat til cirka 50 millioner i 2011.

Møgsager på stribe

Siden opkøbet fulgte flere uheldige sager.

Én begyndte dog inden salget, hvor de tidligere ETI-ejere havnede i en kæmpe skattesag til 100 millioner kroner.

Og som om det ikke skulle være nok, så blev ETI-navnet hevet ind i en større sag, fordi en tidligere efterretningschef fra Tunesien fortalte mediet Bloomberg, at selskabet havde leveret et system til den daværende diktator.

Koncernen har efterfølgende meddelt, at processerne er strammet op hos ETI.

Compterworld har forsøgt at få en kommentar via koncernens internationale pressekvinde, men foreløbig uden held.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere