Artikel top billede

I Silicon Valley er dygtige teknologi-folk jaget vildt.

Sådan jagter de eftertragtede it-folk i Silicon Valley

Flere af de hotteste Silicon Valley-virksomheder tager alternative metoder i brug, når de skal ansætte.

I Silicon Valley udkæmpes der i disse år en krig. En krig som mange danske jobsøgere kun kan drømme om.

I Californien kæmper verdens største it-virksomheder nemlig om at få fingre i de mest talentfulde medarbejdere på den amerikanske teknologi-scene.

Krigen omtales ofte som en "talent war", og slagene i krigen er så benhårde, at flere firmaer tager utraditionelle metoder i brug, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Virksomheder som Facebook, Dropbox og angiveligt også Twitter anvender et koncept, der ofte bliver omtalt som "searchlight meetings".

Det skriver den amerikanske erhvervsblog Business Insider.

Et typisk "searchlight møde", som folk som regel deltager i frivilligt, forløber ofte ved, at grupper af medarbejdere samles om et bord og brainstormer over mulige kandidater i deres netværk.

I et blogindlæg fortæller virksomheden YesGraph, der selv har udviklet en digital rekrutteringsplatform, at virksomhederne i nogle tilfælde forsøger at lokke de ansatte til at deltage i møderne ved at stille dem gratis iPads i udsigt.

Møder omdannes til fest

Nogle virksomheder forsøger angiveligt også at lave rekrutteringsprocessen om til en konkurrence, hvor der løbende føres statistik over, hvilke medarbejdere, der kan bidrage med flest mulige kandidater, mens andre virksomheder forsøger at skabe en afslappet og skabe en fest-agtig atmosfære ved at servere alkohol og spille musik til "searchlight møderne".

Selv om atmosfæren kan være lystig til møderne, anbefaler YesGraph dog, at virksomheder, der overvejer at anvende metoden, ikke lader processen blive alt for tilbagelænet.

Hvis møderne skal være effektive, er det ifølge YesGraph afgørende, at virksomheden forklarer sine ansatte, hvad indholdet i de stillinger, der skal besættes præcist er. På denne måde er det lettere for medarbejderne at gennemskue, om der er nogen i deres netværk, som kan være oplagte kandidater.

Derudover anbefales det også, at virksomheden er præcis, når den definerer, hvilket niveau ønskekandidaten skal være på.

Det kan eksempelvis gøres ved at beskrive kandidaten som "bedre end den gennemsnitlige ansøger," "bedre end dig selv" eller "en du gerne selv vil arbejde for".

YesGraph anbefaler desuden, at du i din virksomhed opbygger "en anbefalingskultur", hvor de ansatte bliver gjort opmærksomme på, at tip om mulige jobkandidater modtages med kyshånd.

Samtidig er det vigtigt, at folk der kommer med tip bliver takket og gerne holdes opdateret om ansættelsesprocessen, hvis en kandidat, som de har anbefalet, bliver kaldt til samtale.

Læs også:
It-virksomheder til jobsøgere: Sådan tjekker vi dig på nettet 

Sådan køber jobsøgere sig til et bedre image på nettet

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere