Artikel top billede

Fonas nedtur værre end først antaget

Udsigten til underskud på 20 millioner kroner fik i efteråret Fona til at tvinge sine ansatte ned i løn. Nyt regnskab viser, hvor dybt krisen stikker.

Den økonomiske krise får forbrugerne til at holde på pengene og gå efter de billigste tilbud. Sådan lyder forklaring på et skuffende regnskab fra radio- og tv-kæden Fonas moderselskab F Group, som i 2012/13 måtte indkassere et underskud på næsten 32 millioner kroner.

Omsætningen stiger dog med fire procent - eller godt 70 millioner kroner - til i alt 2,1 milliarder kroner. Problemet er bare, at den stigende omsætning bliver ædt op af øgede udgifter til vareindkøb, som er gået op med mere end 100 millioner kroner.

F Groups direktør Michael Kjær forklarer det skuffende resultat med, at markedet for forbrugerelektronik fortsat er præget af "priskonkurrence og forbrugertilbageholdenhed", som i Fonas tilfælde især rammer det traditionelle radio/tv-marked, mens der dog fortsat er vækst i salget af home-office-produkter og tilbehør.

F Group og Fona er i en klassisk klemme med for høje omkostninger i forhold til indtjeningen. Allerede når varerne på hylden er afregnet med leverandørerne, huslejen for butikkerne er betalt og de ansatte har fået deres løn, lyder underskuddet på fire millioner kroner. Det toppes op med renteudgifter og afskrivninger, så underskuddet ender på de nævnte 32 millioner kroner.

Det tærer på egenkapitalen, som må bløde med 40 millioner kroner, ligesom F Groups samlede gældsposter er steget med omkring 25 millioner kroner.

Kriseindgreb i oktober

I oktober sidste år tvang F Group Fonas omkring 750 ansatte til en lønnedgang på mellem fem og ti procent ved udsigten til, at selskabet ville komme ud af 2012/13 med et minus på 20 millioner kroner. Alternativet var omfattende butikslukninger og massefyringer.

Langt de fleste ansatte endte med at acceptere at gå ned i løn. Spareplanen medførte dog lukning af fire butikker og afskedigelse af omkring 30 ansatte.

At underskuddet endte med at blive på 32 millioner skyldes de hensættelser, som selskabet har måttet foretage på grund af den igangværende spareplan.

At det er muligt at tjene penge på forbrugerelektronik, vidner det seneste resultat fra en af Fonas største konkurrenter, Elgiganten, om. Elgiganten kunne i sit seneste regnskab notere en vækst i omsætningen på næsten en milliard - eller næsten 25 procent - og et rekordstort overskud før skat på 175 millioner kroner.

F Groups Michael Kjær har dog tidligere overfor Computerworld afvist at sammenligne Fonas forretning med konkurrenten.

I en mail til Computerworld skriver Michael Kjær, at man fortsat følger den igangværende spareplan. Han afviser, at det skuffende regnskab vil udløse yderligere tiltag som eksempelvis yderligere lønnedgang for de ansatte eller nedskæringer i antallet af butikker.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Fona-kunde fik adgang til anden kundes Facebook




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere