Artikel top billede

På CES 2014 vil man blandt andet kunne se denne nye Ford Mustang, der er et eksempel på, hvordan it fylder stadig mere i bilerne. Foto: Ford.

Disse vilde gadgets præsenteres (måske) på CES

Det nye år sparkes i gang med CES i Las Vegas, og det fyger med spændende rygter om de vilde gadgets, der kan blive præsenteret.

Når titusindvis af elektronik-fascinerede mennesker den 7. til den 10. januar strømmer til Las Vegas til CES 2014-messen, er der masser af gadget-drømme med i bagagen.

Hvad bliver messens største overraskelse og det store samtaleemne i udstillings-hallerne?

Allerede nu er der godt gang i rygteskriverierne rundt omkring på nettet.

Selvom det næppe er dem alle, der viser sig at have hold i virkeligheden, ved vi fra de tidligere år, at der sagtens kan være hold i en del af rygterne - blandt andet fordi producenterne med vilje lækker informationer på forhånd.

Computerworld har set lidt nærmere på de forventninger til CES 2014, der umiddelbart er mest grund til at hæfte sig ved.

Dette kan du (måske) vente dig

Hos TechRadar spekulerer man i, om Samsung måske fremskyder præsentationen af en ny Galaxy S5, så den kan finde sted på CES?

Galaxy S4 blev først præsenteret i marts sidste år, så umiddelbart vil det være lidt overraskende, hvis S5 lanceres allerede i januar.

Samtidig skriver TechRadar, at Galaxy Round - en smartphone med et display, der kan bøjes - kan blive vist som en prototype i Vegas.

Om det sker, ved ingen andre end Samsung, men det er oplagt, at den nye form for fleksible skærme vil blive et tema på CES 2014.

Vi ved også, at at smartphone-producenter som Huawei, ZTE og HTC vil være at finde på CES, så mon ikke også de har lidt nyt at vise frem. 

Hvad vil Microsoft på CES?

Et andet emne kan blive de nye 64 bit-arkitekturer, som man blandet andet finder i Apples iPhone 5S, og som ventes at vinde frem i smartphones og tablets i det kommende år.

Det er efterhånden et par år siden, at Microsoft besluttede at droppe den massive tilstedeværelse på CES, men selskabet har ifølge TechRadar og flere andre medier lovet, at det vil være til stede med repræsentanter i 2014-udgaven.

Da der er mange partner-producenter til Microsofts produkter, er det ikke svært at forestille sig, at vi vil se en del Windows 8.1-produkter blive præsenteret - og hvem ved, hvilke Microsoft-nyheder der ellers kan blive vist frem?

Disse emner bliver også hotte

Et af de emner, vi allerede har skrevet en del om på Computerworld, er produkterne i kategorien bærbar teknologi - heriblandt smartwatches, smart glasses og armbånd, der kan registrere fitness-data.

Det er stensikkert, at CES 2014 vil byde på nyheder inden for disse kategorier.

Fladskærme fylder altid meget på en forbrugermesse som CES, og i 2014-udgaven vil 4K eller Ultra HD (UHD) blive et af de store temaer som næste generations fladskærme.

Et medie som Whathifi forventer også, at high-res audio vil blive et vigtigt tema, blandt andet med nye Sony-produkter, ligesom trådløse lydsystemer som de foregående år vil fylde meget.

De vigtige talere på CES 2014

Men bortset fra de mange rygter er det også oplagt at se på, hvem der skal tale på messen.

Man kan nemlig oftest godt regne med, at de virksomheds-direktører, der holder en keynote, kommer, fordi virksomheden også har interessante ting at vise frem på messen.

På CES 2014 skal Intels CEO, Brian Krzanich, Sonys CEO, Kazuo Hirai, og Ciscos CEO, John Chambers, holde keynotes.

Og nå ja, så kommer Audis bestyrelsesformand også, ligesom der kommer en topchef fra Ford, hvilket er med til at understrege, at biler og elektronik i stigende grad smelter sammen, og at det også vil være et af de store temaer i Las Vegas.

Fortæl gerne, hvad du forventer og håber, at CES 2014 kommer til at byde på?




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Manager

Silkeborg Forsyning A/S

Cloud specialist

AkademikerPension

Frontend-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren