Artikel top billede

"Vi havde naturligvis gerne fortsat vores relation til Tryg," siger CSC's danske topchef Jørgen Jakobsen.

CSC efter tab af stor kunde: Det er en del af vores strategi

Det er for tidligt at sige, om tabet af driftsaftale med forsikringsselskabet Tryg vil udløse yderligere fyringer, lyder det fra CSC's danske topchef.

Forsikringskoncernen Trygs beslutning om at opsige sin driftsaftale med CSC til fordel for det indiske TCS (Tata Consultancy Services) kommer ikke umiddelbart til at udløse fyringer blandt CSC's danske ansatte. Sådan lyder det fra CSC's danske topchef, Jørgen Jakobsen.

"Det er det alt for tidligt at udtale sig om. Nu skal vi først ind i en dialog med Tryg og deres nye leverandør om, hvordan den her transition skal foregå. Så det er for tidligt at sige noget som helst om det," siger Jørgen Jakobsen til Computerworld.

CSC har i flere omgange gennemført større afskedigelsesrunder, som har kostet op mod 700 danske ansatte deres job.

Jørgen Jakobsen henviser til, at selvom Tryg har været kunde hos CSC i mere end ti år, er det ikke noget særsyn, at kunder fra tid til anden skifter deres it-leverandør ud.

"Jeg tror, du skal se det her som en del af vores strategiske transformation i Norden"

CSC har tidligere mistet store kunder som TDC og SAS, men Jørgen Jakobsen ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af CSC's nuværende økonomi og bemanding, der bliver båret af den Tryg-aftale, som er opsagt med virkning fra 1. august 2014.

"Det er jo sådan, at vi i CSC er gået igennem en strategisk transformation. Det har så også betydet, at vi har gennemgået en række af vores langvarige kontrakter. Resultatet af det er, at vi har fået sat en organisation i retning af profitabel vækst," siger Jørgen Jakobsen, som ser mange gode forretningsmæssige muligheder for CSC i Norden.

"Det er jo sådan, at når kontrakterne udløber, eller andre situationer opstår, har vores kunder jo mulighed for at skifte it-leverandør. Jeg tror, du skal se det her som en del af vores strategiske transformation i Norden," siger han.

Men er det sådan, at I ligefrem har fravalgt aftalen med Tryg?

"Nej, nej. Det er slet ikke det, jeg siger. Vi har gennemgået hele vores forretning, og i den forbindelse har vi genforhandlet nogle længerevarende kontrakter. Vi havde naturligvis gerne fortsat vores relation til Tryg."

Har du indtryk af, at det har betydet noget med den konflikt, CSC var igennem for nogle år siden?

"Jeg kan ikke spekulere i deres bevæggrunde. Nu må vi ind i en dialog med Tryg og se, hvordan vi kommer konstruktivt videre herfra."

Ifølge Tryg skal deres nye leverandør sikre en tidssvarende og mere moderne it-drift med bedre stabilitet. Er det de områder, CSC er blevet valgt fra på?

"Jeg har ikke flere kommentarer til Trygs bevæggrunde," slutter Jørgen Jakobsen.

Læs også:

CSC mister igen stor dansk kunde

CSC hacket: Centrale danske registre i fare

Dansk CSC-regnskab: Næsten en milliard i underskud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere