Artikel top billede

Atea udvider sit statslige monopol

Megaforhandleren får de næste to år eneret på at sælge printere og kopimaskiner til alle statens institutioner.

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet lægger nu for alvor alle sine æg i én kurv, når det gælder statslige institutioners indkøb af printere, kopimaskiner, tilbehør og serviceydelser.

Styrelsen har netop udpeget Atea som eneleverandør af begge produktkategorier på to indkøbsaftaler, som løber de næste to år med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Aftalerne er forpligtende at anvende for de statslige institutioner og træder i kraft fra nytår. Det sikrer ifølge afdelingsdirektør i Atea Charlotte Bornemann en omsætning på et trecifret millionbeløb. Hun ønsker ikke at sætte mere præcise tal på det økonomiske omfang af aftalen.

Atea har haft monopol på salg af printere til staten de seneste otte år, men har altså nu for første gang også kopimaskine-aftalen i hus. Den aftale har hidtil ligget hos Xerox.

"Atea har nu gjort rent bord og vundet begge aftaler. Det er vi naturligvis stolte af," siger Charlotte Bornemann.

Hun fortæller, at Atea på print-aftalen leverer udstyr fra HP, mens kopi-aftalen fortsat har et sortiment fra Xerox, som altså nu leveres via Atea gennem fremfor direkte fra producenten.

"Rammeaftalerne giver os nu mulighed for at rådgive staten bedst muligt om, hvordan man skaber smidige arbejdsgange, automatiserer processer og får print og kopi nemt integreret i infrastrukturen," siger Charlotte Bornemann.

Læs også:

It-giganter raser over offentlig monopolaftale

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer