Artikel top billede

Rapport: På dette it-område går væksten amok

Hos både private og offentlige danske kunder er sulten efter disse it-produkter næsten umættelig. Se de vilde vækstrater.

En vækst på over 200 procent procent siden år 2010.

Så vild er udviklingen inden for Business Intelligence, viser ny undersøgelse.

"Stigningen i investeringer hos private kunder er 35 procent alene i det sidste år, mens det blandt andet offentlige kunder er 36 procent," forklarer Christian Harbo fra rådgivningsfirmaet Consulting League, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på indsamling af data fra 7.000 danske og udenlandske Business Intelligence-projekter.

Hvis man udelukkende ser på de 2.700 danske projekter i undersøgelsen, er væksten cirka 20 procent i det private marked og hele 125 procent på det offentlige marked.

Væksten i det offentlige skyldes blandt andet Kombit's store BI-Projekt: FLIS - Fælleskommunalt Ledelsesinformationsystem. Ligesom Undervisningsministeriet er gået i gang med et kæmpe Business Intelligence og Data Warehouse projekt.

Netop ophobning af massive mængder data over det sidste årti har generelt affødt en enorm lyst til at få sat data i spil.

"Der har de seneste 10 år været stort fokus på at få udnyttet de informationer, som er blevet samlet op i virksomhedernes ERP-systemer, hvilket har affødt et stigende ønske hos danske virksomheder og offentlige organisationer om at udnytte disse informationer i forbindelse med ledelsesmæssige beslutninger og planlægning," forklarer Christian Harbo.

Finanskrisens endeligt skubber til udvikling

Udviklingen i de sidste fire år skyldes paradoksalt nok finanskrisen, hvor der har været øget fokus på omkostningsminimering.

"Nu hvor finanskrisen er begyndt at lakke mod enden, har danske virksomheder i højere grad fokus på toplinjevækst frem for omkostningsreduktion," forklarer direktøren om de høje nuværende vækstrater.

Samtidig er der sket en professionalisering af Business Intelligence-markedet, og dermed er der opbygget kompetencer hos de virksomheder, som har investeret i netop dette område.

"Disse virksomheder har et bedre grundlag for at levere en høj kvalitet, samtidig med at deres leverance-sikkerhed er øget relativt til markedet," vurderer han.

Samtidig er kunderne også blevet mere bevidste om, hvilken kvalitet af produkter de vil have på området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere