Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Holdes udenfor: Firmaer køber massivt ind af it uden om CIO'en

It-cheferne har mistet kontrollen over virksomhedens it-investeringer, som ofte bliver foretaget uden om it-chefen. Se her, hvordan du bør håndtere problemet.

It-cheferne har mistet overblikket over virksomhedens it-forbrug og aner ofte ikke, hvad firmaets it-penge bliver anvendt til.

Det betyder, at mange virksomheder i meget stort omfang undervurderer de beløb, der egentlig anvendes på it.

Årsagen: Mange ledere omgår it-cheferne og it-afdelingen, når der sættes gang i nye projekter.

Sådan lyder det i en undersøgelse udarbejdet af analysehuset CEB med deltagelse af 165 organisationer, der tilsammen indkøber it for en meget stort milliardbeløb.

Massive 'skygge-investeringer'

Ifølge undersøgelsen anslår CIO'erne, at det såkaldte 'skygge-investeringer' i it rundt omkring i organisationerne er så store, at virksomheden egentlig køber helt op til 40 procent mere it, end det officielle it-budget egentlig siger.

Det skyldes, at mange afdelingsledere og divisionschefer ofte er meget ivrige efter at teste forskellige nye teknologier ud for dem selv for at se, om de kan øge produktiviteten i lige præcis deres afdeling.

Det kan være cloud-tjenester, CRM-appklikationer, delings-services, nye iPads og lignende.

Ifølge CEB er den eneste løsning, at it-afdelingerne for alvor begynder at bestræbe sig på at hjælpe disse afdelinger efter afdelingernes egne ønsker.

"It-afdelingerne er nødt til at kigge på måder, hvorpå de kan understøtte disse forretnings-drevne tiltag og levere den fleksibilitet, som de ansatte og deres chefer har brug for," hedder det i rapporten.

Ifølge undersøgelsen er det især HR-afdelingen, drift-afdelingen og økonomi-afdelingen, der er tilbøjelige til for egne budgetter at investere i ny teknologi.

Seks til ni procent af de overordnede HR-budgetter er eksempelvis afsat til it som eksempelvis cloud-baserede HR- og analyseværktøjer.

Sådan bør du løse problemet

CEB peger på, at skygge-it i flere år er blevet betragtet som en trussel og noget, som virksomheden skal have stoppet.

Men sådan er det slet ikke, hedder det.

"Skygge-it er tværtimod ofte et tegn på en sund innovation og repræsenterer en værdifuld mulighed for it-afdelingen til at arbejde tættere sammen med forretnings-afdelingerne om at udvikle nye muligheder," siger CEB-direktør, Andrew Horne, til Computerworlds britiske nyhedstjeneste.

Ifølge ham gælder det for it-afdelingen om at finde den rette balance.

Det er nemlig skadeligt, både hvis it-afdelingen forsøger at komme helt i kontrol og hvis den helt helt ignorerer udviklingen.

I stedet bør it-afdelingen bestræbe sig på at hjælpe forretningen med at blive mere fleksibel, ligesom it-afdelingen ofte er i stand til at identificere muligheder for at reducere omkostninger, hedder det.

Læs også:

Forretningen hapser dit it-budget: Derfor er det helt fint

Læg mærke til manden med denne titel: CDO'en kommer

Fra dyr og tung til trimmet og slank: Her er erfaringerne fra de allerbedste it-afdelinger

Vi går amok med software-indkøb: Her er forklaringen

Derfor regner du helt forkert på dine it-investeringer

Ingen særlige besparelser i cloud: Her hopper kæden af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere