Artikel top billede

Ups: Googles "danske" online-regler står på hollandsk

Test: En brugertest af Googles regelsæt afslører dårligt sprog og flere passager på hollandsk. Læs her, hvad en stribe danskere mener om servicevilkårene hos søge-giganten.

Computerworld har i samarbejde med usability-virksomheden Usertribe bedt fem danskere om at læse servicevilkår hos flere it-giganter.

Først jamrede de sig gennem Facebook-reglerne, og meget bedre bliver det ikke hos konkurrenten Google. 

En pine at læse sig igennem

Flere testbrugere korser sig over Googles tekstmængder med store og små bogstaver samt ikke mindst sprogbrugen - især da flere afsnit står på hollandsk.

"Der kan jo stå hvad som helst," konstaterer en testperson i gennemgangen af Googles betingelser, da hun støder på de hollandske passager i Googles servicevilkår.


En af testpersonerne kritiserer sprogbrugen i Googles brugerbetingelser

Google har efter at være blevet kontaktet af Computerworld angående de udenlandske passager i sine servicevilkår rettet teksten til dansk. 

Kan gøre hvad de vil

Tidligere er det ellers selve indholdet i Googles servicevilkår, der er blevet kritiseret skarpt af dansk it-advokat, da brugerne i betingelserne giver Google 'en verdensdækkende licens til at bruge, gemme, genskabe, modificere og lave afledte værker' af brugernes data.

"De ansvarsfraskriver sig alt"

Den pointe fanger en af brugerne under testen og udtrykker på følgende måde:

"De kan bruge mine ting, som de ønsker, uden jeg rigtig kan gøre noget ved det."

Redder egen røv

At læseoplevelsen hos Google ikke står helt mål med de slagfærdige pointer, er der flere af brugerne, der konstaterer under testen.

"Hvad fik jeg ud af at læse Googles servicevilkår? Ingenting," lyder konklusionen fra en mandlig testperson.


En testperson undrer sig over formidlingen og giver gode råd til, hvordan Google kunne sætte sin tekst op på en mere læsevenlig facon. 

En anden testbruger opsummerer sin nærkamp med Googles servicevilkår således:

"Hvis dokumentet er til for Googles skyld, så har de jo skrevet det på en måde, så det redder deres egen røv. Men hvis de rent faktisk mener, at der er informationer til forbrugerne, så kunne man starte med at sætte det op på en lidt mere modtagervenlig facon, for det er det absolut ikke lige nu."

En tredje testperson vælger dog at se Googles servicevilkår fra et mere humoristisk synspunkt:

"De ansvarsfraskriver sig alt, hvis noget går galt. Men udover det, så har de en masse vilkår til brugerne. Det synes jeg er lidt sjovt."

Her er Googles udmeldinger til kritikken af brugervilkårene

Giv din mening til kende: Har du nogensinde selv læst licensbetingelser helt igennem? Hvad er din personlige oplevelser med software-selskabernes servicevilkår?

Læs også de andre bruger-tests: 
Danskere jamrer over Facebooks regler: Helt umulige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere