Artikel top billede

Apple overgiver sig: Slipper iPhones løs på markedet

Apple svigter nu endegyldigt sine gamle allierede i telebranchen. Ny distributionsaftale fra iPhones lukker it-forhandlere ind i varmen.

Apple har i al stilhed løsnet grebet om markedet for iPhones. En aftale med distributøren Tech Data betyder, at it-forhandlere nu får adgang til de populære telefoner på lige fod med andre it-produkter. Tech Data distribuerer i forvejen Apples iPads og Macbooks.

Den nye aftale er et markant skift i Apples salgsstrategi. Hidtil har forhandlere i både retail- og SMB-markedet været henvist til at købe deres iPhones enten direkte hos Apple eller gennem teleoperatører, som dermed har kunnet sælge abonnementer og andre services, som slutkunderne så var henvist til at købe sammen med telefonerne.

"Det er et meget stort skifte for Apple. For bare et nogle år siden gik alt gennem operatører," siger Tech Datas chef for mobil og tele, Jacob Nisssen.

Han oplyser, at den nye aftale er forhandlet igennem på europæisk plan. I Danmark er aftalen trådt i kraft tidligere i denne måned som en del af en samlet nordisk aftale, som i Sverige også omfatter Tech Datas konkurrent Ingram Micro.

"Tidligere har Apple ikke haft et distributions-setup på iPhone. Nu kommer man så lidt bredere ud i markedet fremfor alene at satse på teleoperatører. Dermed bliver varerne mere tilgængelige. Vi lever jo af at servicere it-kanalen, så vi har et helt andet fokus på forhandlerne end teleoperatørerne," siger Jacob Nissen.

Han peger på, at iPhone-aftalen vil betyde, at især erhvervskunder kan se frem til bedre service på deres iPhones.

"Vi får mulighed for at knytte services til leverancen som for eksempel preload af apps og software i specifikke forhandlercases. Vores model lægger også op til, at specialbutikker som Humac og Eplehuset med fordel kan købe ind hos os," siger Jacob Nissen.

Hos forhandlergiganten Atea vækker den nye aftale også tilfredshed. Atea har i en del år været autoriseret Apple-forhandler, men har været henvist til at forhandle med teleoperatører, hvis man ville have iPhones på hylderne.

"Derfor har vi ikke hidtil haft mulighed for at disponere direkte hos Apple, men kun via de teleoperatører, der vil lade os købe ind på deres aftaler. At Apple nu udvider sin distributionskanal til også at omfatte os som partner, betyder, at vi får samme vilkår, så vi også vil kunne begynde at reparere på telefonerne. Så vores erhvervskunder kan nu også få den fulde support på hele Apples produktsortiment," siger direktør Søren Jensen, Atea.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple Danmark.

Læs også:

Danske forhandlere dumper Apple

Apples iPhones sælger som varmt brød - men overskuddet falder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren