Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Stor fyringsrunde rammer KMD-ansatte tirsdag morgen

Mange KMD-ansatte mister deres job tirsdag morgen. Se her, hvordan fyringerne vil finde sted.

Mange ansatte hos KMD går mandag hjem med sitren i maven og en dyb vejrtrækning.

I morgen tirsdag er nemlig den store fyringsdag, hvor omkring 110 af KMD's ansatte vil miste deres job.

Det sker, efter at KMD i de seneste dage har opsagt en række mellemledere.

Selskabets ansatte har ifølge Computerworlds oplysninger fået at vide, at de skal sidde på deres fysiske plads klokken 08.30.

Herefter vil de ansatte, der skal fyres, modtage en e-mail med besked om opsigelsen samt indkaldelse til en samtale med deres afdelings-leder i løbet af formiddagen, hvor selve fyringen kommer til at finde sted.

Når de er overstået, vil medarbejderne modtage en ny mail med besked om, at fyringsrunden i afdelingen er afviklet.

Alle fyrings-samtalerne skal ifølge Computerworlds oplysninger være afsluttet ved middagstid, og der skal afholdes fællesmøde i selskabet klokken 13.00.

Fagforbundet Prosa meddelte for en uge siden, at KMD havde besluttet, at selskabet ikke ville have Prosa-repræsentanter med som bisiddere til fyrings-samtalerne, og det er noget, der har overrasket Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen.

"Det kan være nødvendigt at fyre folk, men det er ikke nødvendigt at gøre det uden respekt for de mennesker, der skal fyres. Jeg har aldrig tidligere været ude for, at man ikke må hente en bisidder ind. Det er helt usædvanligt," siger hun.

Cirka 110 skal fyres

KMD meddelte for en måned siden, at selskabet ville nedlægge 275 stillinger.

Frivillige fratrædelser og fyring af en række ledere har allerede været i gang i nogle dage, og Computerworld erfarer på den baggrund, at cirka 110 KMD-ansatte vil modtage fyre-mailen tirsdag morgen.

Her er KMD's udfordringer

KMD har begrundet nedlæggelsen af de 275 stillinger med skærpede markedsvilkår, som blandt andet har betydet, at de priser, som selskabets tager for dets produkter, er kommet under pres.

Blandt andet har priserne på software og it-serviceløsninger været faldende i et par år.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, sagde således til for en måned siden, at tirsdagens afskedigelser vil gøre KMD konkurrencedygtig og 'bedre rustet til at gennemføre KMD's strategi."

Det kan du læse mere om her: KMD vil fyre 275 ansatte.

Fyringsrunden vil samtidig udløse en samlet besparelse i niveauet 150 millioner til 200 millioner kroner om året.

KMD vil ikke besvare Computerworlds spørgsmål om tirsdagens fyringsrunde, før den er afsluttet.

"Af hensyn til medarbejderne og den interne proces bliver det først i morgen [tirsdag, red] eftermiddag, når det hele er afviklet," skriver pressechef Christoffer Hellmann i en mail til Computerworld.

Læs også Computerworld-analyse: KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enormt overskud.

Læs interview med KMD-direktør Lars Monrad-Gylling om fyringsrunden: KMD-direktør: Sådan vil fyringerne ramme.]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere