Artikel top billede

Googles kunstige intelligens får ingeniører til at måbe

Googles selvlærende maskiner overgår de vildeste fantasier, når det kommer til billedgenkendelse. For her har det vist sig, at den kunstige intelligens overgår den menneskelige hjerne.

Filmhistorien er rig på eksempler som 2001: A Space Adyssey, Terminator-serien og The Matrix-trilogien, hvor maskiner bliver klogere end deres skabere - og bruger deres viden på en ondskabsfuld facon.

Endnu er der ikke tegn på ondskab hos Googles selvlærende maskiner, men alligevel vækker søgegigantens forsøg med kunstig intelligens en del opsigt hos de ingeniører, der er sat til at udvikle og passe på det intelligente maskineri.

For Google-folkene forstår ikke længere, hvordan selskabets eget neurale netværk kan være så skarpe på at genkende billeder af eksempelvis papirmakulatorer.

De oplysninger kom frem i fredags på Machine Learning-konferencen i San Francisco, skriver The Register.

"At bygge funktioner til at genkende et billede af en makulator er meget kompliceret. Jeg har brugt meget tid på det, men jeg kunne ikke finde på noget," fortalte Googles softwareingeniør Quoc V. Le på konferencen, ifølge The Register.

Den tænkende maskine

Quoc V. Le gik på konference-scenen og forklarede, hvordan Googles selvlærende maskiner virker i store clustre til blandt andet services som Android-stemme-styring, billedgenkendelse og til Google-oversættelser.

Samtidig fortalte han, at han har vist mange af sine venner billeder af papirmakulatorer, uden at vennerne kunne genkende dem, selv om den ene makulator ikke adskiller sig så meget fra den anden.

Quoc V. Le berettede også, at Googles selvlærende computersystem havde større succes med at genkende makulatorer.

Også selv om Quoc V. Lee ikke er helt sikre på, hvordan computersystemet gør det, og - måske en anelse mere skræmmende - ikke ved, hvordan han skulle programmere computerne til den slags billedgenkendelse.

Det vil ganske enkelt sige, at maskinerne 'tænker' anderledes end deres skabere, men ikke desto mindre mere effektivt.

Mennesker skaber intelligens

Google har tidligere afvist, at selskabets maskiner skulle udvikle kunstig intelligens helt på egen hånd.

"Kunstig intelligens, som bare sker af sig selv? Jeg er for praktisk anlagt, og det er jo vores opgave at få den slags til at ske," lød det fra selskabets forskningschef Alfred Spector til The Register tidligere på året.

Men der er dog ingen tvivl om, at når Google er godt i gang med at organisere og klassificere alverdens informationer, så er der ikke brug for så mange dyre mennesker på lønningslisten fremover, når nu søgegiganten har selvlærende maskiner i baghånden.

Læs også:
Derfor bliver du snart overflødiggjort af en computer

Google knækker koden til den selvlærende maskine




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere