Artikel top billede

Mobil med kurvet skærm reparerer sig selv

LG lancerer sin G Flex i Danmark, og det er startskuddet til en ny æra for vores mobiler. Telefonen har nemlig kurvet skærm, og så kan den reparere sig selv, når den ridses.

De seneste par år er mobilskærmene på især Android-platformen vokset hastigt, og vi nærmer os en ny æra for vores mobiler. 

Både LG og Samsung er nemlig i fuld gang med at skabe nye telefoner, der er langt mere fleksible og holdbare, end dem vi har mellem hænderne i dag.

Første skridt er mobiler med kurvede skærme, og vi har tidligere set Samsung Galaxy Round.

Næsten samtidig lancerede LG sin model G Flex, der byder på et display, som ikke er stift som et bræt. 

Mobilen er kurvet, og telefonen kan flekse. Det betyder, at der er mindre risiko for, at skærmen smadrer, når mobilen bliver bøjet en smule, eksempelvis hvis du sætter dig på den eller taber den.

Mens Galaxy Round er ude i Sydkorea og muligvis ikke dukker op herhjemme, har LG netop meldt ud, at G Flex er at finde i danske butikker i begyndelsen af det nye år.

Mobilen er set ud fra de benhårde specifikationer ikke banebrydende, og den seks tommer store skærm har 'blot' en skærmopløsning på 720 gange 1280 pixel.

Det er ikke imponerende på et display i den størrelse. Mobilen kører Android, og den har et 13 megapixel kamera, en quadcore processor og 32 gigabyte lagerplads.

Ridser forsvinder automatisk

Til gengæld har G Flex en feature, som umiddelbart virker utrolig. Telefonen kan nemlig reparere sig selv.

Hvis den får mindre ridser på bagsiden, forsvinder de automatisk efter et stykke tid. LG har lagt en demonstrationsvideo på nettet, hvor mobilen gnubbes med en metalbørste, hvorefter skaderne kort tid efter ikke længere er synlige.

Det fungerer dog kun med mindre ridser, pointerer LG, som kalder det for 'self healing'. Det skal være med til at holde mobilens udseende i topform i længere tid uden brug af et telefoncover.

Det er naturligvis altid en god idé at være ekstra skeptisk over for demonstrationsvideoer - hvem kan ikke huske Nokias fuskeri med Lumia 920?

Endnu er det ikke oplyst, hvornår præcist G Flex sættes til salg i Danmark, og hvad prisen vil være. Her er videoen, som viser den nye og anderledes telefon i aktion:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere