Artikel top billede

Flere hullede Microsoft-produkter udnyttet af it-bander

Helt nye sårbarheder i flere af Microsofts mest populære produkter bliver i disse dage udnyttet af it-kriminelle. Læs her, hvordan du får sat en prop i sikkerhedshullerne.

Sikkerhedsfolk har fundet flere seriøse sårbarheder i Microsoft-produkter som Windows, Office og Lync, som Computerworld har berettet om tidligere.

Allerede få dage efter fundene er hullerne godt i gang med at blive udnyttet af it-kriminelle. 

Meldingerne lyder samtidig, at sikkerhedshullerne ikke når at blive lappet i kodegigantens nyeste sikkerhedsopdatering, Patch Tuesday, der bliver kørt i morgen tirsdag den 12. november.

Sådan kan du udnyttes

Opdagelsen af sikkerheds-udnyttelsen kommer fra it-sikkerhedsselskaber som Fire Eye og Symantec, som hævder, at it-kriminelle kan tiltuske sig adgang igennem TIFF-billeder til at eksekvere kode på din maskine og derigennem overtage kontrollen med pc'en.

Det vil sige, at hvis en angriber får adgang til en konto med administrationsrettigheder, så vil det være muligt at styre din maskine fuldstændigt, mens den it-kriminelle ikke kan overtage administrationsrettighederne, såfremt den inficerede konto ikke er en administrator-konto.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World, som kan berette, at sikkerhedshullerne i TIFF-billederne allerede nu bliver brugt til at hacke Microsoft-brugernes computere igennem sårbarheder i en lang række Microsoft-produkter. 

Disse produkter inkluderer alle versioner af Lync, Windows Vista, Windows Server 2008, og Office 2003 og 2007 samt Office 2010, hvis sidstnævnte er installeret på enten Windows XP eller på Windows Server 2003.

Microsoft: Vi arbejder på sagen
Microsoft har tidligere udtalt, at selskabet havde kendskab til, at sårbarhederne var forsøgt udnyttet i især Mellemøsten og Sydasien, men Fire Eye og Symantec fastholder altså via it-mediet Ars Technica, at mindst to it-kriminelle bander er godt i gang med at plante skadelig kode på folks computere.

Her finder du en foreløbig lappeløsning

It-selskabet har samtidig udsendt en midlertidig lappeløsning til ramte kunder, som du kan finde her, og som du på det kraftigste anbefales at køre. 

Samtidig melder Computerworlds amerikanske søstermagasin Networkworld, at et fornuftigt første skridt til at undgå den skadelige kode er at slukke for billedvisningen i din mail-klient, som menes at være et af de steder, hvor billederne med den skadelige og tilsyneladende skjulte kode bliver spredt. 

Flere 0-dagssårbarheder på vej

Som om det ikke skulle være nok med sidste uges fund af sikkerhedshuller i de mange populære Microsoft-programmer, så advarer det danske sikkerhedsselskab CSIS Security Group også om fundet af en 0-dags sårbarhed i Internet Explorer.

Sårbarheden i Microsoft-browseren er blevet misbrugt flere gange i et såkaldt vandhulsangreb.

"Et vandhulsangreb fungerer ved at udvælge sig et specifikt mål og tiltvinge sig adgang til ofrets webside eller intraserver. Ved adgang til disse kan der indlejres et ondsindet script, som i tilfældet her, tvinger den besøgende videre til en ekstern webside, hvorfra selve exploit koden leveres," skriver CSIS Security Group i en servicemeddelelse.

Sikkerhedsselskabet forklarer, at it-kriminelle har designet en exploit-kode rettet mod Internet Explorer 7 og 8 under Windows XP, men den kan omskrives til også at misbruges i Internet Explorer 9 og 10.

CSIS Security Group forventer, at Microsoft vil udsende en sikkerhedsopdatering til Internet Explorer-sårbarheden allerede i denne uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere