Artikel top billede

Sådan ramte den helt store cyber-katastrofe Danmark

Danmark har i de seneste to dage været ramt af en katastrofe. Læs her, hvad der egentlig skete på Danmarks største cyberøvelse nogensinde.

I de seneste to dage har Danmarks-historiens største cyberangreb bombet offentlige myndigheder og især københavnere tilbage til stenalderen.

I løbet af 48 timer røg strømmen i hovedstaden i længere perioder, mens offentlig transport og mobiltelefoni har været sat ud af spillet.

Politiet blev hacket, og der blev udsendt falske meddelelser fra ordensmagten på sociale medier om, at alle københavnere skulle evakueres.

NemID gik ned flere gange

Samtidig gik tjenester som NemID ned flere gange, mens data på Sundhed.dk stod frit åbne, så det ingen sag var at læse, hvad naboen og din nye partner har fejlet af sygdomme.

Hos vores tyske naboer var der forlydender om fund af Stuxnetlignende orme på atomkraftværker, der muligvis kunne eksplodere hvert sekund, efter at de var blevet inficeret med malware. 

Det hele var fiktion og en del af Danmarks største cyberøvelse nogensinde, som blev afviklet onsdag og torsdag i denne uge med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet som øvelsesledere til at styre begivenhedernes gang.

700 hændelser på øvelsen

De nævnte hændelser var blot få indspil i øvelsen ud af op mod 700 hændelser, der skete på den store cyber-øvelse, som 22 myndigheder med landets tungeste ministerier i spidsen blev udsat for sammen med virksomheder som Nets, Metroen i København og Dong Energy.

Sideløbende med det ene vilde angreb efter det andet, som under normale omstændigheder i sig selv ville have fremkaldt BREAKING NEWS-mærkater på Computerworld og andre mediers sendeflade, foregik et større mediespil på øvelsen.

I dette spil deltog Computerworld sammen med Version2 og  DR, der sendte nonstop med radioaviser fra den fiktive krisesituation, hvor myndighederne fik medietræning i krisekommunikation som aldrig før.

I mediespillet var også inddraget et socialt medie kaldet Blokken, der virkede lidt som Twitter, hvor både borgere og myndigheder kunne komme med indspark til situationen.

Du kan senere på Computerworld læse, hvordan flere aktører fra cyberkrigen vurderer oplevelsen af en kaskade af angreb på danske firewalls, og hvordan Danmark reagerede på angrebene. 

Læs mere her: 
På onsdag rammes Danmark af den totale cyberkrig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis