Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Tidligere ansatte kritiserer Google: Ikke noget drømmejob

De får lønninger i millionklassen, og deres job er fyldt med fryns og er ekstremt attraktive - set udefra. Alligevel er det langt fra alle Google-ansatte, som er tilfredse. Se her hvad de brokker sig over.

Google er tidligere blevet udråbt til verdens mest attraktive arbejdsplads, og virksomheden er kendt for at servicere sine medarbejdere på et højt plan. 

De kan tage deres hunde med på arbejde, og der er indendørs legepladser for voksne, hvor kolleger kan slappe af, spille computerspil eller æde løs af gratis slik.

Og nå ja, så er der lige lønnen, som for flere medarbejdere er i millionklassen.

I 2008 blev Google kåret som den bedste arbejdsplads i USA, og i den forbindelse udtalte en medarbejder til tv-stationen NBC: "Jeg har det faktisk sjovere her end med min egen familie."

Men billedet af Google som den perfekte arbejdsplads krakelerer en smule, hvis en debattråd på Quora nærlæses.

Vader i attraktive ansøgere

Her skriver en del tidligere ansatte om at arbejde for Google, og de er langt fra alle begejstrede for søgegiganten.

Noget af kritikken går på, at Google er en så attraktiv arbejdsplads, at søgegiganten vader i ekstremt velkvalificerede ansøgere til selv de mest ordinære job.

Derfor sidder studerende fra nogle af de bedste uddannelsesinstitutioner i USA hos Google og foretager 'kedelige' rutineopgaver som manuelt at slette indhold fra YouTube, der overskrider videosidens retningslinjer.

Ikke udfordrende nok

En tidligere Google-medarbejder roser sine chefer for at være uovertrufne og trods succes i sin jobfunktion valgte vedkommende alligevel at stoppe efter syv gode år.

Det var ganske enkelt ikke udfordrende nok.

Flere bakker op omkring den holding, og en anden skriver i debattråden:

"Jeg arbejdede for Google i tre år, og det var svært at gå, men der var en afgørende faktor, som hjalp mig med at tage beslutningen. Den indflydelse, jeg nogensinde ville få på virksomheden som et individ, var minimal. Som i mange af de andre svar herunder, er Google en utrolig maskine, der trykker penge takket være AdWords. Medmindre du en utrolig talentfuld ingeniør, som får lov at skabe noget nyt, er risikoen stor for, at du bare er den mand/kvinde med oliekanden, som smører tandhjulene i maskinen."

Her er kritikken af Google: Her hopper kæden af

Meget bureaukratisk

Google har til en vis grad forsøgt at bevare start up-fornemmelsen i virksomheden, men søgegiganten kritiseres for at være blevet meget bureaukratisk, og det kan være vanskeligt at få sine projekter gennemført.

Der er både ris og ros til tidligere kolleger, og enkelte leverer en kritik af fællesskabsfølesen.

Nogle Google-medarbejderne udråbes til at mangle disciplin og være arrogante:

"Alle tror (de fleste mænd), at de er bedre end naboen. Så det er rigtigt svært at diskutere problemer med nogen, medmindre det er din ven, du taler med."

Bliver for fede

Og så er der det med den gratis mad og slik, som umiddelbart lyder tillokkende.

Men der er ikke overraskende en bagside ved at vade ind i et mekka af mad.

Flere fortæller, at Google-medarbejdere historisk set har taget på, efter de er blevet ansat.

Det er ikke unormalt med et vægtforøgelse på 2,5 til 7 kilo takket være den gode mad i rigelige mængder, lyder det i debattråden på Quora.

Vi har tidligere besøgt Googles danske udviklingsafdeling, hvor der ligesom i USA er fokus på, at medarbejderne stortrives på jobbet.

Du kan få et kig ind på kontoret her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere