Måske griner du lidt af dem: Phablets.
Alene navnet er lidt komisk. De store mobiler, som egentlig gerne ville være tablet-pc'er. Eller er det omvendt?
Phablet er en sammentrækning af phone og tablet, og der er typisk tale om telefoner i størrelsen fra fem til syv tommer.
Det er seneste trin i mobilens udvikling, hvor displayet de seneste år er vokset dramatisk.
Kan du eksempelvis huske HTC Desire HD, som dukkede op i 2010 med en skærm på 4,3 tommer? Dengang - for blot tre år siden - var det en kæmpe, mens den i forhold til de nuværende phablets er en miniput.
Det kan minde lidt om det, som vi ser på fladskærmsområdet, hvor 32 eller 42 tommer for en håndfuld år siden blev betegnet som meget store fjernsyn, mens de i dag er overgået af modeller på 50, 60 eller ligefrem 80 tommer. Vores opfattelse af 'stor' har ændret sig.
Selv om vi måske ikke længere har samme berøringsangst for store mobiler, er der alligevel en udfordring ved phablets, da de ofte kræver tohåndsbetjening.
Samtidig er de sjældent særligt diskrete, hvis de placeres i bukselommen. Ja, hvis de overhovedet kan mases derned.
Kæmpestore i Asien
De gigantiske telefoner kan virke lidt fjollede, men de kommer måske i den nærmeste fremtid til at spille en væsentlig rolle på mobilmarkedet. Analytikere forventer, at salget af phablets vil runde 200 millioner i 2015.
Allerede nu hitter de store mobiler i Asien, hvor der i andet kvartal i år blev solgt 25 millioner phablets, og det overstiger antallet af solgte tablets og bærbare computere - til sammen.
Det var i Sydkorea, Hongkong og Singapore, at phablet-trenden først slog igennem, og den har nu bredt sig til befolkningsrige lande i Asien som Kina og Indien.
Mens de store mobiler har en mainstream-appel på det asiatiske marked, er phablets på vores breddegrader stadig forbundet med business-brug.
Med store batterier og større skærme end 'normale' mobiltelefoner har phablets været med til at give forretningsmanden et effektivt arbejdsredskab som supplement til den bærbare computer.
Test af to modeller
De gigantiske telefoner kan holde sig i live en hel dag - trods forholdsvis aktiv brug - og de store skærme gør det nemmere at overskue og arbejde med eksempelvis dokumenter, præsentationer eller regneark.
Men hvordan er de nye modeller egentlig ved daglig brug? Vi har testet Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max, der er to nye mobiler med henholdsvis 5,7 og 5,9 tommer skærme.
Det er altså nogle store drenge, som umiddelbart minder om forvoksede udgaver af Samsungs populære Galaxy S4 og HTC's anmelderroste One.
Forskelle og ligheder
Både Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max kører begge Android-version 4.3, og de har begge store skærme med samme fulde HD-opløsning.
På mange områder er de ens: Med plads til MicroSD-kort kan telefonernes lagerkapacitet øges manuelt, hvis den faste lagerplads ikke er nok.
Begge modeller fra Samsung og HTC har desuden kraftige batterier, som har langt mere kapacitet end de fleste mobiler i fire-fem tommers klassen.
Men der er også en del forskelle.
Tag vægten for eksempel. Samsung Galaxy Note 3 vejer 168 gram, hvilket størrelsen taget i betragtning er forholdsvis lidt.
Det er stort set samme vægtklasse som Sony Xperia Z1 med fem tommer skærm og tæt på Nokia Lumia 1020 med 4,5 tommer skærm.
Mens Galaxy Note 3 ikke virker som en mursten, er der mere gods i HTC One Max, som vejer 217 gram. Det er ikke nogen ubetydelig vægtforskel.
Dropbox eller Google Drev
Der er også forskel på den samlede lagerkapacitet, da Samsung tilbyder 32 gigabyte, mens HTC One Max nøjes med 16 gigabyte.
Mobilerne giver også adgang til online lagertjenester, og Samsung tilbyder 50 gigabyte på Dropbox, mens HTC samarbejder med Google Drev, hvor der er plads til 50 gigabyte filer oven i de 15 gigabyte, som Google allerede i dag tilbyder gratis.
Kameradelen er også et punkt, hvor mobilproducenterne har valgt forskellige løsninger.
Samsungs mobil tager fotos i en opløsning på 13 megapixel, mens HTC One Max skyder i fire megapixel.
Opløsningen siger dog ikke noget om, hvor gode billederne er - kun noget om størrelsen på billederne.
Pen og fingeraftrykslæser
Og så er der til slut forskel på noget af hardwaren. Galaxy Note 3 har en pen, der kan bruges med telefonen, og det har One Max ikke.
Til gengæld har HTC's mobil en fingeraftrykslæser på bagsiden, som kan bruges til at låse telefonen op uden at indtaste kode.
Her er et overblik over nogle af de udvalgte specifikationer på de to modeller:
Anmeldelse: Samsung Galaxy Note 3
Samsungs mobil er i direkte familie med de øvrige Galaxy-medlemmer, og umiddelbart ligner den en forstørret S4'er, men med knap så afrundede hjørner.
Designet er efterhånden ikke voldsomt innovativt, men på den anden side: Samsung har solgt millioner og atter millioner af telefoner som Galaxy S3 og S4, så hvorfor ændre en succes.
Bagsiden har Samsung dog gjort noget ved. Den er stadigvæk bygget af plastik, men sydkoreanerne har tilføjet nogle detaljer, så bagsiden kunne minde om læder med syninger.
Det føles stadig som plastik, og det er altså en lidt fesen designløsning.
Plastikken er naturligvis med til at holde vægten nede, men det efterlader også et indtryk af et produkt, der ikke ligefrem oser af kvalitet eller eksklusivitet.
Lav vægt for så stor mobil
Samsung har fået skærmen til at gå tæt til kanten, og derfor er der ikke megen spildplads. Telefonen er med sine 168 gram også let - ja, den føles næsten uvirkelig let, når man løfter den forholdsvis store telefon fra bordet.
Betjeningen af Galaxy Note 3 kan i en del situationer klares med én hånd, men du skal dog have fingre som en basketballspiller for at nå helt ud i hjørnerne.
Skærmen byder på glimrende farver, men skærmopløsningen er ikke højere end på topmobiler med 4,7 til 5 tommer skærme, og derfor bliver de mange pixel blot spredt ud over et større skærmareal.
Det kommer til at se lidt skørt ud, hvis du kommer fra netop en mindre mobil med fuld HD-opløsning. Ikoner kan virke som om, de fået vokseværk.
Man vænner sig dog til det lidt mere kluntede udseende.
I bunden af Galaxy Note 3 har Samsung gjort plads til en S Pen, som kan trækkes frem og bruges til at betjene skærmen. Det fungerer glimrende.
Praktisk pen
Som en ret lækker detalje er det muligt at klikke på en knap på pennen, hvorefter en lille halvcirkelmenu dukker frem på skærmen - oven på eksempelvis hjemmeskærmen eller en webside, du har åbnet.
Herefter får du en række muligheder, og der kan skiftes mellem dem, uden at pennen rører skærmen takket være luftkommandoer.
Det er muligt at tage et screenshot, som der kan skrives noter på. Der kan også blot oprettes en hurtig note, og det er muligt at gemme indholdet eller hurtigt dele det via sociale medier eller mail.
Samsung har gjort en del ud af at få Android til at lege med S Pen takket være en del softwaretilføjelser, og det giver derfor rent faktisk mening at bruge pennen på den store skærm.
Ikke mindst fordi den er væsentlig mere præcis end ens (pølse)finger.
Lidt for rodet og farverig brugergrænseflade
Rent æstetisk er Samsungs Touchwiz-brugergrænseflade ikke ligefrem pragende, og den er præget af mange forskellige farver.
HTC One Max har et mere stilrent udseende med sit menusystem, men det er dog til at finde rundt i Samsungs mobil, der ikke kan løbe fra sin arv fra Galaxy-familien.
Alt i alt kan det mærkes, at det er tredje generation af Galaxy Note.
Samsung har skabt en interessant phablet, som netop byder på mere end blot at være en mobiltelefon med stor skærm.
Det er en stærk løsning, som er praktisk til både kommunikation og produktion.
Anmeldelse: HTC One Max
Der er ingen tvivl om, hvem der står bag One Max.
Mobilen er på mange måder en forstørret kopi af den anmelderroste HTC One, som dukkede op i foråret.
Mobilens aluminiumsdesign er virkelig i en klasse for sig, selv om der er tilføjet en tydelig plastikkant rundt om denne model. Det samme som vi så på HTC One Mini.
Der er flyttet lidt rundt på tasterne, så powerknappen nu er at finde i siden i stedet for i toppen. Et fornuftigt valg da det ofte er der, hvor tommelfingeren er placeret.
Bagsiden kan åbnes
Samtidig er det blevet muligt at fjerne bagbeklædningen, hvilket ikke var tilfældet på HTC One. Det giver adgang til indsættelse af sim-kort og MicroSD-hukommelseskort, som også var fraværende på den første One.
Der kan netop blive brug for ekstra lagerplads, da mobilen fra fødslen kun har 16 gigabyte, og det er, før styresystemet og HTC's egen software har hapset en luns.
Som noget nyt er der blevet plads til en fingeraftrykslæser, der sidder på bagsiden lige under kameraet.
Den fungerer ikke helt så perfekt som den, der findes på Apple iPhone 5S. Flere gange i testperioden var det nødvendigt gentagne gange at lade fingeren glide hen over læseren, før der skete noget.
Det er muligt at oprette forskellige 'finger-profiler', så op mod tre fingre kan bruges til at aktivere bestemte programmer eller funktioner, når skærmen er låst, eksempelvis kameraet eller en browser.
Glimrende lyd for en mobil
En af styrkerne ved HTC One Max er højttalerne, som normalt er noget værre skrammel på mobiltelefoner.
Men det forholder sig anderledes med Max (og de øvrige One-modeller), hvor højttalerne er placeret på fronten, og lyden er virkelig god.
Også selv om HTC har stoppet samarbejdet med Beats Audio, som ellers tidligere blev brugt til at brande lydoplevelsen på de taiwanske mobiler.
HTC's mobil er en stor dreng, måske også lidt for stor.
For med sine over 200 gram og en længde på cirka 16,5 centimeter er den noget mere besværlig at jonglere med og have med på farten end Galaxy Note 3.
Ligesom Samsungs telefon kan Max i nogle situationer betjenes med en hånd, men ofte ender det med tohåndsbetjening. Selv om telefonen er forholdsvis tung, er den designet, så den ligger godt i hånden.
Displayet på HTC's telefon er glimrende, og opløsningen er den sammen som på HTC One, der har et 4,7 tommer display. Ikoner og menuer er dog blevet tilpasset fornuftigt, selv om de er spredt ud over et større skærmareal, uden at opløsningen er gået i vejret.
Hvor er phablet-softwaren?
Mobilen kører den nyeste version af Sense, som er HTC's Android-brugergrænseflade. Den er strømlinet og fungerer glimrende.
Her er kommet en del positive ændringer af blandt andet Blinkfeed, der bruges på vise udvalgte nyheder fra webtjenester og sociale medier på hjemmeskærmen. Der kan nu tilføjes RSS-feeds manuelt.
Desuden er foto/video-delen Zoe forbedret, så det er blevet nemmere og mere kreativt at sammensætte små videosekvenser.
Selv om der er forbedringer af Sense, har HTC ikke gjort noget særligt ud af, at denne mobil er en phablet.
Alt i alt mangler der nogle softwaretilføjelser eller andre tiltag, som gør mobilen til noget mere end blot en forvokset HTC One. Selv om One er en fantastisk telefon, bliver den ikke nødvendigvis bedre af at vokse - måske snarere tværtimod.
Den bedste phablet er...
Både Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max er teknisk set glimrende med gode skærme og potent hardware.
Der er dog ingen tvivl om, at Samsung Galaxy Note 3 har et overtag, når det gælder phablet-kategorien.
Her er tilføjet ekstra software og hardware for at gøre telefonen mere brugbar som business- og produktionsværktøj, der udnytter den store skærm.
Selv om telefonen naturligvis kan betjenes med fingrene, så lægger en del af funktionerne op til, at du også benytter pennen.
Det er en smagssag, om man bryder sig om det. Umiddelbart fungerer det dog udmærket, selv om man skal være påpasselig med at få pennen parkeret korrekt efter brug, så den ikke blive væk.
Når det gælder businessbrug, er Galaxy Note 3 den stærkeste mobil.
Til gengæld er den ikke den mest gennemførte af de to med hensyn til design.
HTC One Max nemlig arvet sit flotte udseende fra HTC One, og aluminiumsdesignet er en perle, der henviser Samsungs plastik til skammekrogen.
Den taiwanske mobil er dog væsentlig større og tungere ned Samsungs model.
Samsung vinder
Men hvilken mobil er bedst: Samsung Galaxy Note 3 eller HTC One Max?
Valget falder på Galaxy Note 3. Den er ikke perfekt, men Samsung har gjort sig umage for at give mobilen ekstra indhold og funktionalitet i forhold til normale mobiler i sin Galaxy-serie.
Samtidig er vægten lav for så stor en telefon. Det er tredje generation af Note, og det kan mærkes.
HTC One Max er dog ikke nogen dårlig mobil, men der mangler nogle (software) tiltag, som udnytter den større skærm og gør den ekstra interessant som phablet ud over at være en forstørret udgave af den originale HTC One.
