Artikel top billede

Ingen i nærheden: Kontorprogram smadrer alle rivalerne

Rivalerne er ofte billigere og på nogle områder bedre. Alligevel sidder dette program tungt på markedet.

Microsofts kontor-program, Office, sidder tungt og solidt på markedet for såkaldte produktivitets-software i erhvervslivet, selv om der efterhånden findes mange alternativer, der er open source-baserede, billigere, cloud-baserede og mere mobil-venlige.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som analysehuset Forrester har udarbejdet med deltagelse af 155 it-beslutningstagere.

Ifølge Forrester er det en udbredt holdning, at Office har for mange ubrugelige funktioner.

Men alligevel har systemet eksisteret så længe, at mange brugere ikke kunne forestille sig at anvende et andet system.

Hertil kommer, at rigtigt mange brugere ligeledes har Office på deres private computere derhjemme.

På den måde er Office faktisk et godt eksempel på consumerization-tendensen, hvor brugernes private it-vaner smitter af på virksomhedens valg af it, hedder det.

Nemt at opdatere

Ifølge Forrester peger it-cheferne generelt på, at Office er nem og uproblematisk at opgradere til nyere versioner, ligesom opgraderinger som regel ikke gør det nødvendigt at hyre eksterne konsulenter.

Den mest populære Office-version lige nu er ifølge Forrester Office 2010, der anvendes i 85 procent af de adspurgte firmaer, mens Office 2007 anvendes i 51 af de adspurgte firmaer. Office 2003 anvendes i 28 procent af de adspurgte firmaer.

20 procent af de adspurgte virksomheder anvender cloud-baseret email, mens 25 procent har planer om inden længe at komme i gang med cloud-baseret email.

Det kan udgøre en trussel for Office, idet cloud-mail ofte er bundlet med kontor-programmer som Google Docs og Office 365, der leveres med Exchange Online og Office Web Apps.

Ifølge Forrester er fremgangen for alternativer som OpenOffice og LibreOffice bremset markant op.

Læs også:

Før du flytter til Office 365 og Google Apps: Det skal du huske

Google trækker nyt våben med gratis kontorpakke

De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere