Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Total tavshed om enormt NemID-nedbrud

Nets vil ikke fortælle danske virksomheder og borgere, hvordan virksomheden løste et tre dage langt nedbrud på NemID.

Nets, der er ansvarlig for udvikling og drift af NemID, vil ikke fortælle offentligheden, hvordan virksomheden behandlede et cirka tre dage langt nedbrud af NemID.

Også selv om nedbruddet skabte store problemer for danske virksomheder og borgere.

Nets' hovedpine opstod tirsdag nat, efter at it-giganten Oracle, som kontrollerer den Java-platform, NemID er bygget op omkring, udsendte sin nyeste opdatering af sin udskældte Java-software. Først fredag aften var problemet løst.

"Løsningen på problemet vil fremgå af den redegørelse, som vi i øjeblikket er ved at udarbejde til Digitaliseringsstyrelsen. Derefter må vi vurdere, hvor meget vi åbent kan diskutere," fortæller Søren Winge, der er pressechef i Nets.

Nets: Du må vente på redegørelsen
Hvordan kan det være, at detaljerne omkring løsningen først skal komme i redegørelsen?

"Fordi det er naturligt, at vores kunder skal have beskeden om, hvad der gik galt i første omgang, inden vi åbent diskuterer med pressen," siger Søren Winge.

Men jeres slutkunder er jo danske virksomheder og borgere?

"Det er rigtigt nok, og dem tager vores kunder også hånd om, så godt de kan, men det er den rækkefølge, vi er nødt til at gøre tingene i," mener Søren Winge.

Så I vil ikke give jeres slutbrugere en forklaring lige nu?

"Nej, men vi skal også lige have forklaringen først. Det er ikke sådan, at jeg sidder og putter med forløbet. Vi skal have forløbet kortlagt og derefter sende en redegørelse til Digitaliseringsstyrelsen. Derefter finder vi ud af, om vi kan dele redegørelsen til den brede offentlighed," fortæller pressechefen.

Redegørelsen skal ifølge Søren Winge videregives til både Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet, der repræsenterer de danske banker, som også er bundet op på NemID.

To linjers kode gør forskellen

Selv om Nets ikke selv vil fortælle, hvordan virksomheden fik NemID til at fungere efter tre dages nedbrud, så har det ikke forhindret andre i at undersøge løsningen.

"Jeg har undersøgt NemID java-appletten inden og efter for at se, hvad der har ændret sig i koden, og det eneste jeg kan se, der er anderledes, er cirka to linjers kode. Og så har de ændret på det, der hedder Java-manifestet, der er en slags indstillings-oversigt," fortæller Christian Panton fra tænketanken Bitbureauet.

Gennemgangen viser samtidig, at Nets tilsyneladende allerede havde den endelige løsning klar torsdag klokken 18.

NemID Java-appletten indeholder nemlig et stempel, der viser, hvornår applikationen blev kompileret.

"De har samtidig et service-vindue, der ligger fra klokken 18:00 til midnat, så hvis de var færdige lige umiddelbart før det vindue startede, så kunne de i princippet sende løsningen ud der," fortæller Christian Panton og fortsætter:

"Men vi kender jo selvfølgelig ikke noget til, hvordan kontrollen af deres eget program foregår, inden de sender appletten i produktion."

Men de antagelser ønsker Nets ikke at kommentere.

"Nej, det kan jeg ikke. Vi kommer ikke til at diskutere detaljerne," siger Søren Winge fra Nets.

Nets: Vi tester Java-opdateringerne - måske
Nedbruddet blev forårsaget af en større Java-opdatering, men ifølge Nets selv burde nye versioner af Java ikke resultere i nedbrud.

"Vi får en orientering fra Oracle, og vi modtager typisk beta-versioner, når der kommer opdateringer, så jeg kan endnu ikke sige, om processen ikke har været, som den plejer," fortæller Søren Winge.

Gennem beta-versionerne af Java-opdateringerne har Nets derfor mulighed for at teste platformen, inden Oracle ruller Java-opdateringen ud til alle danskerne.

"Det er klart, at vi gerne vil teste opdateringerne, inden de kommer i produktion, og det ved jeg, at der har været tradition for, at vi har gjort. Jeg tør dog ikke sige, at det er noget, som bliver fulgt minutiøst hver gang, hverken fra vores eller deres side," siger han.

Læs også:
Derfor er Nets uden NemID-løsning på tredje døgn

NemID-redningsplan er skudt i sænk

Nets: Derfor får du ingen løsning på NemID-nedtur i dag

Java-advarsel fra Nets går imod firmaets egne sikkerhedsregler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere