Artikel top billede

Nu er Windows 8.1 klar - download det her

Microsofts store opdatering til Windows 8 er klar, og du kan nu downloade version 8.1. Se her hvordan du gør.

Det er et år siden, at Microsoft lancerede Windows 8 officielt, og nu er den første store opdatering klar. 

Den forvandler Windows 8 til Windows 8.1 og byder på en lang række af ændringer til Microsofts styresystem.

En af de mest bemærkelsesværdige er Start-knappen, som igen dukker op i nederste venstre hjørne på skrivebordet - ligesom i Windows 7.

Funktionaliteten er dog slet ikke den samme, men egentlig primært en genvej til Modern UI-brugergrænsefladen som tidligere blev kaldt Metro.

Med opdateringen bliver det i øvrigt muligt at boote direkte til skrivebordet i stedet for at være tvunget til at lande i Modern UI-brugergrænsefladen, hver gang computeren startes.

Du kan læse mere om mange nye tiltag her.

Sådan opgraderer du

Opdateringen til styresystemet kan lige nu downloades fra Windows Store, hvis du allerede har en maskine med Windows 8.

Det kræver altså, at du går i Windows Store via Modern UI-brugergrænsefladen og klikker på opdateringen. 

Den er gratis for nuværende ejere af computere eller tablet-pc'er med Microsofts nyeste styresystem. 

Hvis du har en computer med Windows 7 - og nu vil have Windows 8.1 - må du vente til i morgen den 18. oktober.

Her vil det være muligt at købe og downloade styresystemet fra Microsofts side.

Det vil også være muligt at købe et fysisk eksemplar af Windows 8.1 i udvalgte butikker, og de første computere og tablet-pc'er med den nye udgave af Microsofts styresystem indenbords vil også blive sat til salg.

Prisen for Windows 8.1 er den samme, som den var for Windows 8.

Det betyder, at Windows 8.1 koster 899 kroner, mens Windows 8.1 Pro koster 1.999 kroner.

Hvis du giver dig i kast med Windows 8.1, kan du blive klogere på alle de nye funktioner i denne guide til Microsofts nye styresystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere