Artikel top billede

Trods underskud: Danske chefer køber teknologi-firma

På trods af flere års millionunderskud har chefer i dansk teknologi-firma købt virksomheden.

Robotfirmaet Scape Technologies A/S overtages af ledelsen og to eksterne investorer.

Dermed bliver de nye ejere firmaets to direktører Søren Bøving og Rene Dencker Eriksen samt virksomhederne Blue Ocean Robotics og BaunInvest.

Det meddeles i besked fra Scape Technology A/S.

Tidligere var innovationsselskabet IVON A/S hovedaktionær, siden firmaets start i 2004. Ligesom også Syddansk Universitet har også haft en mindre aktiepost.

Software, kamera og robotter

Scape Technology har robotter i 10 virksomheder rundt i Europa, blandt andet på Volkswagens bilfabrikker i Tyskland, oplyses det.

"Der er tale om et system med et kamera og software, som gør, at robotter kan gribe komponenter, som ligger tilfældigt i en kasse, og placere dem for eksempel i en maskine eller på et bånd," hedder det videre. 

Scape Technologies leverer software samt gribere og sensorteknologi til robotterne.

I øvrigt er de to investerende virksomheder, der nu også er blevet medejere, også i samme branche.

Robotkoncepter

"BaunInvest ejes af Lars Baun, som er kendt fra sin tid som direktør for Coromatic i Odense."

"Blue Ocean Robotics er en udviklingsvirksomhed inden for robotkoncepter, også i Odense," oplyses det.

Planen for virksomheden - der har kørt med millionunderskud - er da også sorte tal, oplyser direktøren.

Direktør: Derfor investerer vi

Ifølge erhvervsdatabasen Biq har underskuddet før skat været mellem minus seks og 10 millioner kroner hvert år - de sidste fire år.

Men CEO Søren Bøving fra selskabet er fortrøstningsfuld.

"Scape har indtil 2011 primært været en udviklingsvirksomhed, hvor man har udviklet den unikke SCAPE Bin-picker, blandt andet med støtte fra Højteknologifonden."

"Jeg blev ansat i december 2010 og startede primo 2011 med at kommercialisere virksomheden, hvorefter vi fik gang i de første salg af standard systemet," oplyser han.

Stor salgsmæssig vækst

Men på baggrund af "den store interesse for systemet" - primært i bilindustrien og dens underleverandører - "samt den succes, vi har fået med de første systemer, forventer vi nu en stor salgsmæssig vækst." 

"Derfor er det en interessant virksomhed at investere i," forklarer han.

"Vi vil fortsat komme ud med negativt resultat i år, men forventer balance/overskud næste år og frem," lyder målsætningen for den nye medejer af selskabet. 

Prisen er fortrolig mellem parterne, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere